BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du skarp til at designe og gennemføre udviklingsaktiviteter? Vil du understøtte en stærk ledelsesgruppe med implementering af god adfærdsledelse? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsens stabsområde.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen. Vores arbejde har stor bevågenhed – både politisk og i offentligheden.
Vi søger dig, der vil være med til at videreudvikle og implementere god adfærdsledelse i fagområdet Ressourcer og Portefølje, der har ca. 300 medarbejdere og fungerer som stabsområde for styrelsens øvrige fem fagområder. Du bliver en del af et team, der betjener fagdirektøren og tre underdirektører i området. I fagområdet udvikler vi løsninger, rådgiver og driver leverancer inden for bl.a. styring, sourcing, HR og økonomi i et tæt samarbejde med og til fagområderne i styrelsen, Skatteministeriets departement og øvrige styrelser.
Dine opgaver
I stillingen bliver du en del af Center for Direktions- og Ledelsesbetjening, hvor vi bl.a. arbejder med procesdesign, adfærdsledelse og organisationsudvikling – indsatser, der står højt på agendaen hos fagområdets direktørgruppe.
Dine primære opgaver bliver at udvikle og implementere tiltag inden for disse områder, hvor du bl.a. skal:
- udvikle og drive vores indsats inden for adfærdsledelse, der understøtter fagområdets implementeringsevne gennem fx fælles metoder, kompetenceudvikling og sparring.
- drive vores koncept for tavlestyring i fagområdet, herunder sparre med ledere og superbrugere om afholdelse af tavlemøder og understøtte implementeringen af løbende forbedringer.
- udvikle og implementere koncepter, der understøtter en systematisk og vidensbaseret opfølgning med vores tætteste samarbejdspartnere, som fx koncept for dialog med samarbejdspartnere og feedbackmetoder for gennemførte leverancer.
- designe, planlægge og til tider facilitere ledelsesdrøftelser og -processer på ledelsens seminarer og møder, der bidrager til et stærkt og afstemt ledelseshold.
Skarp forandringsprofil med blik for udvikling og optimering
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau og lægger desuden vægt på, at du har erfaring med at drive udviklingsaktiviteter inden for styring og procesoptimering i større komplekse organisationer - offentlige eller private. Dette indebærer også, at du:
- kan udvikle og drive alle faser i en udviklingsaktivitet, fra idéudvikling til fastholdelse af ny adfærd
- er velfunderet inden for forandringsledelse og meget gerne adfærdsledelse/-design
- gerne har erfaring med procesdesign, Lean-metodikker, tavlestyring, målstyring mv.
- kan designe og formidle koncepter klart og tydeligt til forskellige målgrupper
- trives i en udadvendt rolle og formår at etablere relationer og netværk på tværs
- er selvstændig, fleksibel og ansvarsfuld.
Du bliver en del af et sekretariatsteam med seks ledelseskonsulenter og en sekretær, der understøtter udviklingen af fagområdet og direktørernes arbejde. Desuden vil du indgå i et tæt arbejdsfællesskab med de øvrige kolleger i centeret, der arbejder med direktions- og departementsbetjening.
Du vil få mulighed for at sætte dit præg på den videre udvikling af centeret og indgå i et stærkt fagligt miljø og kollegaskab. Vi har fokus på, hvordan vi udvikler os sammen og hjælper hinanden. Derfor er det helt afgørende, at du er nysgerrig på dine kolleger og har mod på at kaste dig ud i opgaver, som ikke er løst før.
Vi tilbyder desuden:
- en hverdag helt tæt på topledelsen i en af Danmarks største it-organisationer
- muligheden for at arbejde med et højt prioriteret område med stort engagement fra ledergruppen
- et spændende og varieret arbejde, hvor hver dag er forskellig
- fleksible arbejdsvilkår, når opgaverne tillader det
- indflydelse på egne opgaver og ansvar efter kompetenceniveau
- en stor arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder for den rette kandidat.
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’Søg stillingen’ senest kl. 10 den 29. september 2023. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Kirstine Wolsing Thers på 72 37 59 75.
Der kan blive gennemført tests som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171927&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909306