Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV: Bliv løsningsarkitekt og vær med til at udvikle fremtidens digitale skattevæsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne videre i din karriere og udvikle dig til løsningsarkitekt? Motiveres du af at muligheden for at være med til at understøtte stabil og sikker drift af systemer, der understøtter finansieringen af det danske samfund? Og kunne du tænke dig at blive en del af en af Danmarks største IT-organisationer? Så er du måske vores nye kollega.

Sådan ser din nye arbejdsdag ud
Du bliver en del af Projektkontoret som har ansvar for prioritering, modning og gennemførelse af projekter og udviklingsopgaver, der efterfølgende skal driftes internt i UFST. Dine kolleger i Projektkontoret har mange forskellige kompetencer og er typisk specialister indenfor projektledelse, ITIL, udbudsstøtte mv. Du vil arbejde tæt sammen med It-arkitekter, platformsdriftsansvarlige samt cloud – og netværksspecialister i de øvrige kontorer i driften.

Din opgave som løsningsarkitekt
Du skal bistå med kvalificering og modning de opgaver som kommer ind til driften. Du kan se frem til at få ansvar for udarbejdelse af løsningsdesign for en lang række meget forskellige projekter. Derudover vil du også få ansvaret for at bistå med opdatering af vores driftsdokumentation. Når du starter, vil du få udarbejdet en individuel udviklingsplan, der, med udgangspunkt i de erfaringer og kompetencer du allerede har, klæder dig godt på til at løse de opgaver du får. Og som understøtter din udvikling til løsningsarkitekt. Afhængig af dine kompetencer kan planen indeholde en kombination af sidemands-oplæring og ekstern uddannelse.

Hvad kommer du med?
Du har nogle års erfaring med IT-infrastruktur, har deltaget i udarbejdelse af løsningsforslag/løsningsdesign og/eller udarbejdelse af driftsdokumentation. Du har også hands-on erfaring med minimum 2 af nedenstående:

  • Netværk
  • Servere
  • VMware
  • Windows (herunder AD)
  • Storage-teknologier
  • Cloud services
  • Database software (SQL)
Du vil få en bred kontaktflade på tværs af organisationen så det er vigtigt at du trives med at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og kan navigere i en større organisation og med forskellige prioriteringer og deadlines. Det forventes at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Det vi tilbyder dig
Vi har en uformel omgangstone, og lægger vægt på at have det rart sammen. Det er vigtigt at vi kan grine sammen på kontoret – både når det går godt og når tingene ikke går helt som planlagt.

Dine opgaver vil være:

  • Udarbejdelse af løsningsdesign og løsningsbeskrivelser
  • Sikre at opgaver løses ensartet, standardiseret i samarbejde med øvrige arkitekter og vores arkitektur board.
  • Sikre at løsningen, der vælges, hænger godt sammen med den resterende infrastruktur samt er implementeringsmæssigt og sikkerhedsmæssigt fornuftigt sat op
  • Definere løsninger ud fra opgavestillers behov, og med fælles rammer for anvendelse Infrastrukturen
  • Udarbejdelse og opdatering af driftsdokumentation
  • Løbende dialog med andre arkitekter og teknikere
Om Projektkontoret og Infrastrukturdrift og Services (IDS)
Projektkontoret består pt. af 11 erfarne medarbejdere, der alle har et bredt netværk i UFST, hvor vi blandt andet fungerer som kontaktpunkt for IT-infrastrukturen i forhold til den øvrige organisation i Skatteministeriet. Kontoret bidrager bl.a. til at sikre, at de IT-løsninger der anskaffes og udvikles internt, bliver sat planmæssigt i drift og kører stabilt efterfølgende.

Du refererer til chefen for Projektkontoret.

Infrastrukturdrift og Services (IDS) består af 7 kontorer og 170 medarbejdere.

IDS’ fornemmeste opgave er at sikre, at de systemer, som understøtter Skatteforvaltningens opgaver, er tilgængelige, stabile og performer. IDS er en stor driftsorganisation med mange højt specialiserede medarbejdere. Det betyder, at du vil få mulighed for at lære af og sparre med kolleger som er eksperter indenfor flere forskellige infrastrukturområder som Cisco netværk, servere, VMware, Windows herunder AD, forskellige storage-teknologier, cloud services og database software (SQL) for blot at nævne nogle få.

Om Udviklings – og forenklingsstyrelsen (UFST)
UFST er en af Danmarks største IT-organisationer, så hvis du sætter pris på at udvikle dig fagligt, så vil du her have mulighed for at møde eksperter inden for alle områder. Vi har mange faglige fællesskaber, hvor vi dyrker fagligheden. Vi har både løsninger vi driver selv og løsninger, der er outsourcet. UFST vedligeholder blandt andet forbrug af tjenester i skyen men har også topmoderne netværk, slutbrugerudstyr og datacentre. Det skal vi sammen sikre, at vi udnytter maksimalt.

Vi lægger vægt på at du er fagligt og personligt godt klædt på for at løse dine opgaver og du vil derfor også få mulighed for løbende at uddanne indenfor relevante områder.

Lokationen ligger nemt i forhold til transport, tæt på metro og tog (Flintholm Station), og har en stor parkeringskælder med gratis parkering for medarbejdere.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 08.10.2023. Der afvikles samtaler løbende, så søg gerne hurtigt.

Spørgsmål besvares gerne af Funktionsleder Katrine Vedel på telefon 7238 1059 eller mail katrine.vedel@ufst.dk. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse samt muligvis en case opgave i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172119&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903435

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet