Serviceorienteret DKV Rådgiver til bygningsservice af Frederiksberg Kommunes ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at servicere og rådgive vores brugere på Frederiksberg inden for DKV og brandsikkerhed? Vi søger en intern DKV Rådgiver til Frederiksberg Kommunes Bygningsservice.

Stillingen som Intern DKV Rådgiver

Du vil blive en del af Bygningsservice, der fungerer som de daglige øjne i marken, der sikrer udførsel af det akutte vedligehold og spjældopgaver på tekniske installationer, herunder de kommunale Brandalarmeringsanlæg i bygningerne. 

Du vil fungere som intern rådgiver på DKV i forhold til kommunes interne brugeres egenkontrol af brandinstallationer. Du vil få indflydelse på udformningen af din arbejdsdag og et udfordrende job med en bred berøringsflade og spændende opgaver.

Du vil primært være ude hos brugerne og stå for rådgivning og løbende uddannelse af deres viden og kompetencer i forbindelse med egenkontrol af deres brandtekniske installationer. Du vil derfor have en meget serviceorienteret rolle, og løbende være i dialog med mange forskellige interessenter. Frederiksberg Kommune er i gang med at udrulle et nyt system til DKV-planer (FM3 DKV). Det vil derfor være en klar fordel i rollen, hvis du har indgående erfaring med DKV-planer og evt. brandstrategier.


Som DKV-rådgiver kommer dine opgaver blandt andet til at bestå i at:

  • Opfølgning på inspektionsrapporter
  • Vejledning og rådgivning om brandforhold på eksisterende bygninger
  • Vedligeholde og udvikle systemet til DKV-planer på de kommunale ejendomme, herunder opfølgning på inspektionsrapporter i DKV-system fm3dkv
  • Vejlede brugerne om DKV-opgaver, brandsikkerhed og brandsynsregler on-site, på mail og via telefon.

Du vil desuden via FM3 DKV-systemet lave opfølgning på at kontroller gennemføres, samt videreudvikle kontrollerne.

Vi er åbne for kandidater med forskellige baggrunde, og du kan derfor enten have en uddannelse som elektriker eller lignende og med viden om brandområdet/automatiske brandalarmeringsanlæg. Du kan også have konkret erfaring med DKV, service og brugerdialog.

 

For at være en succes i rollen vil der være vigtigt, at du kan se dig selv i flere af nedenstående punkter:

  • Har lyst til at specialisere dig indenfor brand og egenkontrol
  • Har viden om DKV og har lyst til at hjælpe og vejlede brugere uden viden om brandanlæg, brandsikkerhed og brandsynsregler
  • Besidder en faglig stolthed og er opdateret inden for ABA, brandsikkerhed og brandsynsregler
  • Forstår vigtigheden af samarbejde og ønsker at indgå i et team.


Vi tilbyder et udviklende job i et godt socialt og fagligt miljø. Omgangstonen er uformel og præget af humor og hjælpsomhed, og vi lægger vægt på opgavesparring og fælles læring. Du får stor indflydelse på udformningen af din arbejdsdag med flextid og mulighed for hjemmearbejde.

Bygningsservice består af 10 medarbejdere, og indgår under enheden Ejendomsservice og Drift der i alt har 47 medarbejdere. Enheden består foruden Bygningsservice af; Planlægning og Support, Ejendomskontor og Drift og Vedligehold.

 

Har du spørgsmål?
Vi benytter Capax Recruitment i rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte Unit Lead & Senior Rekrutteringskonsulent William Pokriva på telefon 93 80 91 57 eller mail wpo@capax.dk. Vi indkalder løbene til samtaler og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handikap.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999159

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet