Serviceminded og alsidig medarbejder til Frederiksberg Rådhus

Profilbillede
dato

Går du op i at levere en god service til borgere og medarbejdere? Er du praktisk anlagt? Og trives du med stor variation i dine arbejdsopgaver? Så er det måske netop dig, vi mangler i Rådhusservice på Frederiksberg Rådhus. 

Om jobbet
I Rådhusservice har vi mange forskellige opgaver, som er vigtige for, at rådhuset kan fungere. Vi sørger bl.a. for opstilling, lyd og serveringer til arrangementer, møder og valg. Vi håndterer renovationen på rådhuset, fungerer som vagt og løser mindre flytte- og håndværksmæssige opgaver. 

I Rådhusservice har vi meget kontakt til borgere, medarbejdere og politikere på rådhuset. Vi har derfor fokus på at levere service af høj kvalitet, hvor man møder borgerne med empati og ordentlighed, gerne med et smil på læben. 

Som medarbejder i Rådhusservice bliver du en del af et team på 11 medarbejdere, som sikrer rådhusets daglige drift.  Man får udleveret en uniform, som består af en hvid skjorte og sorte bukser, så vi altid står fint, om man sidder i en af vores to informationer eller er vidne til vielser.

Om dig
Vi forventer, at du har en god fysik, kan tage fat og har grundlæggende IT-kompetencer. 

Vi vægter, at man har en god menneskelig forståelse, møder mennesker i øjenhøjde og kan levere service i ordets bredeste forstand men også at du kan rette henvendelse til borgere og medarbejdere, der ikke overholder rådhusets reglement. 

Vi forventer ikke, at man har viden indenfor alle områder, men det er en fordel, hvis du har erfaring med lyd, tidligere har arbejdet indenfor et servicefag, samt har en grundlæggende praktisk forståelse eller har erfaring som vagt.

Du skal kunne tale og forstå dansk - og have basiskundskaber på engelsk. Kørekort til kategori B er en forudsætning for ansættelse.


Vi tilbyder et udviklende job på en arbejdsplads med et godt socialt miljø. Omgangstonen er uformel og præget af humor. Du kommer til at opleve at være en del af kulturelle arrangementer, som vores flotte rådhushal og festsal ofte danner rammen om. Vi stiller omklædnings- og badefaciliteter til rådighed, ligesom man har mulighed for at købe mad i vores kantine og melde sig ind i rådhusets motionsklub.


Løn og ansættelse 
Du vil have din daglige gang på Frederiksberg Rådhus. Arbejdstiden placeres indenfor tidspunkterne, mandag til fredag fra kl. 6.30 til ca. 22, hvor de fleste vagter er i formiddagstimerne og lørdag fra 10.30-14.30 (vagt ca. hver 7. lørdag). Derudover skal du regne med arbejdstimer, der placeres på skæve tidspunkter i forbindelse med arrangementer m.v. Din gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår vil som udgangspunkt være på løntrin 17 som teknisk servicemedarbejder efter gældende overenskomst med FOA. Ved ansættelsen beder vi om straffeattest.


Yderligere oplysninger
Der er ansøgningsfrist den 30. september 2024 kl. 12. Da vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt, vil der blive afholdt samtaler løbende. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef af Rådhusservice, Mika Panduro på 2898 2490 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115430

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet