CTR er en virksomhed på Frederiksberg med 40 medarbejdere. Vi er Danmarks største transmissionsselskab inden for fjernvarme, og vi leverer fjernvarme til over 250.000 husstande. Det sparer borgerne i hovedstadsområdet for en udledning på ca. 650.000 tons CO2, hvis man sammenligner med individuelle naturgasfyr, og vi arbejder hele tiden på at gøre en afgørende forskel i den grønne omstilling.
Vi skal sige farvel til vores vellidte serviceassistent gennem mange år, som går på pension. Vi leder derfor efter en serviceminded og omhyggelig person med et godt humør. Du kommer til at spille en stor rolle i at gøre CTR til et godt sted at være for os alle i det daglige.
Din hverdag vil tage udgangspunkt i en bred vifte af opgaver, fx:
- At sørge for de praktiske ting i forbindelse med møder og arrangementer: Brygge kaffe/the, dække op og rydde af, sørge for forplejning, organisere mødelokaler - og i det hele taget få gæster til at føle sig velkomne
- At sørge for kaffe/the og frugt til medarbejderne i CTR
- At passe blomster og planter
- At se til at der er ryddeligt og rart at være i CTR’s lokaler
- At stå for kontakten til rengøringsfirma
- At købe ind, bestille, modtage og godkende indkøb af varer relateret til servicefunktionen og føre et løbende regnskab over dette forbrug
- At hjælpe med at modtage gæster, besvare telefoner og modtage samt videreformidle post/mail i CTR’s hovedmail ved behov – fx når vores receptionist holder ferie, men også løbende
- At bistå med andre praktiske opgaver
Stillingen passer til deltid med 30 - 32 timer om ugen. Vi har en flex-tidsordning, og indenfor denne skal du lægge din arbejdstid under hensyn til de daglige opgaver og mødeserviceringen, sådan at din arbejdstid passer med, hvornår der er mest brug for dig. Det betyder, at din arbejdstid de fleste dage vil blive inden for tidsrummet 8-15, men også af og til tidligere eller senere.
Du bliver en del af et lille team på 3 kolleger, som løser opgaver indenfor administration og service. Det betyder, at du i det daglige er selvstændigt ansvarlig for dine egne opgaver, men også, at du og vores receptionist dækker hinandens opgaver efter aftale.
Så hvis du er god til at tilrettelægge og stå for praktiske opgaver som dem, vi har nævnt, og hvis du som person er ansvarlig, mødestabil og har lyst til at blive en del af en mindre arbejdsplads med gode kolleger og mange bolde i luften, er det lige dig, vi søger.
Erfaring og baggrund
- Du skal være vant til at bruge MS Office pakken på et grundlæggende niveau, især Outlook og Word.
- Du har gerne erfaring fra lignende stillinger eller fra en stilling indenfor service, fx hotelbranchen. Din erfaring er vigtigere end din uddannelsesbaggrund.
- Vi er en dansksproget virksomhed, så du skal kunne tale, læse og skrive dansk.
I CTR vil du komme til at arbejde sammen med specialiserede og erfarne mennesker, der synes, at vores arbejde er rigtigt spændende.
Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse og kurser. Vi har et godt arbejdsmiljø med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Dette ses b.la. i vores sidste trivselsmåling, der viste, at hele 97% af os synes, at CTR ”er et rigtig godt sted at arbejde” – et resultat vi er stolte over og værner om.
Vi bor på Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg – lige ved Metroen.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med KL og indebærer flextid, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
Tiltrædelse 1. februar 2025 - eller tidligere efter aftale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på dansk via e-mail til Charlotte Kruse, ck@ctr.dk senest den 27. november 2024 kl. 12.00.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte adm.chef Marianne Andersen på tlf. 6043 2552 eller kommende kollega Janni Skamby på tlf. 9292 7521.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ctr.dk.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle og at sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Du bedes derfor undlade at indsætte et billede i din ansøgning/på dit CV.
I CTR ønsker vi at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, hvor forskellighed er en styrke - og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
CTR I/S, Stæhr Johansens Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140654