BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dansktalende rengøringscontroller med godt overblik til Frederiksberg Badene
Har du et skarpt øje for rengøring helt ned i detaljen? Formår du at gøre rengøring spændende for dine kollegaer og klæde livreddere og teamledere på til at sikre rene og indbydende omgivelser hele dagen til vores mange gæster? Så er du måske Frederiksberg Badenes nye rengøringscontroller
Som rengøringscontroller bliver din opgave at sikre og forbedre rengøringen i både Flintholm- og Frederiksberg Svømmehal. Udover omklædningsfaciliteter, bassindrift og kurbad med tilhørende saunaer og dampbade har vi også køkken og caféer, vandbehandlingskælder samt kontorlokaler. Der er altså tale om to komplekse huse, særligt når det kommer til rengøring.
Det bliver dit ansvar at koordinere både den interne og eksterne rengøring. 80 procent af rengøringsopgaverne varetages af vores mange livreddere. Du vil ligeledes være ansvarlig for at styrke teamledernes viden samt identificere indsatsområder, så vi forebyggende kan løse vores rengøring- og hygiejneopgaver. Du vil også være ansvarlig for, at vores mange livreddere får den nødvendige oplæring i både rengøringsteknikker samt brug af rengøringsmidler. Du vil referere til driftslederen.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:- Kvalitetssikring af rengøring og hygiejne, herunder optimering af rengøringsplaner og procedure.
- Kontaktperson til ekstern rengøring
- Optimering af ekstern rengøringskontrakt i samarbejde med driftslederen.
- Daglig gennemgang af de forskellige områder med fokus på forebyggende indsats.
- Oplæring af teamledere og livreddere på rengøringsområdet.
- Planlægning og koordinering af rengøringsopgaver, der går ud over den daglige drift.
- Ansvarlig for rengøringsmaskiner og -anlæg, herunder ECA-anlæg.
- Indkøb på rengøringsområdet.
Som kandidat forventer vi, at du behersker det danske sprog både mundtligt og skriftligt, da vores arbejdssprog er dansk. Vi ser gerne at du har stor viden på rengøringsområdet, meget gerne med erfaring fra svømmehalsverdenen. Du kender til håndtering af rengøringsprodukter og kan struktureret lave simple men effektive rengøringsplaner, der understøtter livreddernes daglige arbejdsrutiner. Du er løsningsorienteret og har blik for, hvordan en simpel arbejdsgang kan implementeres i to komplekse huse. Det er en fordel hvis du kender til offentlige snitflader. Derudover er du god til at lære fra dig og bidrager til et godt samarbejde på tværs af afdelinger.
Om osFrederiksberg Badene består af Flintholm Svømmehal og Frederiksberg Svømmehal. Frederiksberg Svømmehal forventes snart at genåbne efter en omfattende renovering primært af det tekniske anlæg. I første omgang bliver din base i Frederiksberg Svømmehal, men snart vil du få opgaver i begge huse.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Frederiksberg Kommunalforening. Vi er en røgfri arbejdsplads. Bemærk, at Frederiksberg Kommune kræver forevisning af straffeattest og børneattest ved ansættelse.
SpørgsmålHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Stendorph, driftsleder i Frederiksberg Badene, på telefon 28 98 48 98. send en sms, hvis telefonen ikke besvares.
Søg stillingenSøg via linket hurtigst muligt og senest mandag den 31. maj 2024. Vedhæft ansøgning, CV og eksamensbevis. Vi holder samtaler løbende.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Helgesvej, 29, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032598