Receptionist og bookingkoordinator søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at yde en god service, er du dygtig til at kommunikere på skrift og tale og jonglerer du nemt mange bolde i luften samtidig med du bevarer det store overblik?
Har du erfaring som receptionist og booking af møder og konferencer? Så er det dig vi søger!

F86 – Afklaring og Beskæftigelse søger pr. 1. marts 2024 en receptionist og bookingkoordinator med administrativ tæft til at varetage opgaverne i vores reception samt håndtere bookingerne til vores kursuscenter Unika.

Om os
F86 er en del af Frederiksberg Arbejdsmarkedsafdeling: www.frederiksberg.dk/f86
Vi er 135 medarbejdere, og vi tilbyder kommunens ledige og sygemeldte borgere indsatser, som bidrager til, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
Receptionen på F86 er indgangen til huset for alle vores borgere og samarbejdspartnere, og vores receptionister er ofte de første, de møder. Vi vægter derfor et højt og professionelt serviceniveau.

Unika Kursuscenter er en del af Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesindsats og ligger på F86. Vi servicerer vores gæster med forplejning produceret i vores eget køkken. Her deltager kommunes ledige borgere i en læringsproces, hvor kursuscentret og køkkenet er deres træningsbane. Læs mere om Unika her:
https://www.frederiksberg.dk/fritid-og-oplevelser/unika-kursuscenter

Om stillingen
Som receptionist på F86 har du ansvaret for drift og koordination af opgaver i forbindelse med receptionen sammen med en kollega. Det vil også være administrative opgaver, som I løfter for ledelsen eller øvrige medarbejdere i huset.
Som bookingkoordinator har du ansvaret for kontakten til vores gæster i Unika Kursuscenter i bookingprocessen og skal sikre, at de får en professionel service og indgang.

Du bliver en del af et team på 8 medarbejdere, hvor dine øvrige kollegaer har forskellige administrative funktioner i forhold til ledelsesunderstøttelse, IT mv.

Stillingen er på 37 timer om ugen og mødetiderne er indenfor receptionens åbningstid: mandag – torsdag kl. 08.00-16.00 og fredag kl. 08.00-13.30

Dine arbejdsopgaver

  • Modtagelse af borgere og samarbejdspartnere
  • Telefonpasning + receptionspasning
  • Ekspedere bookinger til kursuscenter Unika
  • Ekspedere F86’s hoved postkasse, videresende og besvare mails herfra
  • Udlevering af rejsekort, taxabon, lave nøgler mv.
  • Booking af kurser og møder i Unika Kursuscenter
  • Diverse administrative opgaver, herunder ansvarlig for varebestilling og vareopfyldning
  • Oprydning i receptionsområdet, klargøring af mødelokaler, kopirum og kontorlager m.m.
  • Diverse ad hoc-opgaver, herunder ansvar for vores alarmer i huset
Vi vægter, at du
  • Er rutineret bruger af Outlook og generelt har flair for IT og meget gerne kendskab til Fasit
  • Har lyst og flair for at sidde i en reception, hvor der dagligt kommer mange forskellige mennesker, og der kan være mange afbrydelser
  • Har et stærkt servicegen med sans for detaljen
  • Er ordentlig, mødestabil, ansvarsbevidst og struktureret
  • Kan se og løse potentielle opgaver - gerne før du bliver bedt om det
  • Kan holde hovedet koldt og bevare ro og fokus, også når det går stærkt
Vi kan tilbyde:
  • En god arbejdsplads med højt til loftet 
  • Grundig oplæring
  • Et fagligt højt niveau, dygtige og engagerede kollegaer, som også har det godt socialt
  • En uformel tone
  • Gode fysiske rammer på Finsensvej 86 - tæt på metro og S-tog.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Stillingen aflønnes i henhold til principperne i Ny Løn og efter overenskomst med relevant faglig organisation.
 
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Jacob Møller på 2898 3842 eller koordinator Louise Thomsen på 2898 3800.
Ansøgning
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist og proces
Ansøgningsfrist: den 11. januar 2024 kl. 12.00
Samtaler afholdes i uge 3 – sandsynligvis torsdag den 18. januar 2024
Eventuel 2. samtale er ikke fastlagt

Opstart
Den 1. marts 2024
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957955

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet