BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med, når vi sikrer finansieringen af velfærdssamfundet ved at bygge fremtidens data- og analysebaserede Skatteforvaltning? Brænder du for at drive aktiviteter i projekters forskellige faser og med en bred skare af interessenter? Vil du være med på et stærkt hold af engagerede udviklere og procesanalytikere, indenfor AI og Machine Learning?
Din rolle som projektleder
Center for Avanceret Analyse er et center, hvor vi har samlet en lang række specialister inden for Data Science og MLOps. Vi anvender de nyeste metoder og algoritmer til at understøtte , at vi har et moderne datadrevet skattevæsen. Vi bidrager på den måde til finansieringen af velfærdssamfundet.
Som projektleder skal du sikre, at vi har dokumenteret alle krav i AI Act (en forordning fra EU) og drive implementeringen af nye aktiviteter fastsat i forordningen. Det betyder bl.a. at du:
- Sammen med centerets juridiske ekspert og en række nøglepersoner fra andre kontorer skal skabe et roadmap med implementeringsaktiviteter
- Sikrer fremdrift og sørger for at opgaver og aktiviteter bliver kørt sikkert i mål
- Identificerer de vigtigste interne samarbejdspartnere og interessenter
- Varetager ledelse af interessenterne på alle niveauer, i projekter og opgaver, så du skaber, udvikler og fastholder det gode tværgående arbejde, herunder være det naturlige bindeled mellem centerets udviklingsteams og resten af Skatteforvaltningen
- Leder implementeringen af komplekse løsninger i en kompleks og teknisk organisation, herunder sikrer god kommunikation
- Tager ansvar for samt bidrager til løsning af forskelligartede tværgående opgaver i Center for Avanceret Analyse
- Præger forandringerne på f.eks. procesoptimering, opgavestyring og forbedring af tilgang og metoder
- Udarbejder og håndterer statusrapporteringer til ledelse og topledelsesboard
Hvem er du?
Du har flere års erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med at drive processer. Det er en fordel, at du har kendskab til at arbejde med projekter i staten og/eller kendskab til AI og AI forordningen, men det er ikke et krav. Vi sikrer en grundig onboarding, og det vigtigste er dine projektlederegenskaber. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mange, da vi leder efter en generalist, der kan fungere som bindeled mellem flere forskellige fagligheder. Du har fokus på det tværgående samarbejde og kan facilitere dette. Du har ligeledes en grundlæggende teknisk forståelse samt evner til at sætte dig ind i komplicerede processer. Vi forventer du sætter dig grundlæggende ind i mulighederne med AI/ML, hvis du ikke har kendskab hertil i forvejen.
Du motiveres af og trives med at arbejde med komplekse emner, som du skal kommunikere til dine samarbejdspartnere. Du arbejder struktureret og har en transparent tilgang til dit arbejde. På tværs af forskellige interessenter og fagligheder kan du omsætte behov til gode løsninger.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- Agerer med ordentlighed, værdsætter mangfoldighed og bidrager til et godt og respektfuldt kollegaskab
- Lytter, bygger bro og forstår andres afsæt for opgaveløsningen.
- Tænker på tværs, deler og opsøger viden om den større sammenhæng, du arbejder i.
Du bliver ansat i Center for Avanceret Analyse, hvor over 60 specialister er med til at udvikle og levere løsninger til hele Skatteforvaltningen inden for ML, AI, Robotic Process Automation (RPA) og Business Process Management (BPM).
Vores analytiske løsninger hjælper sagsbehandlerne med at kvalificere, strukturere og forudsige udfald i store sagsmængder, hvilket bidrager til bedre vejledning af borgere og virksomheder og samtidig er det en vigtig del af svigsbekæmpelsen. Korrekt indbetaling af skatter og afgifter til tiden, skaber værdi for såvel sagsbehandlere, borgere og virksomheder og det danske velfærdssystem.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 25. september 2024. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Britt Francke på telefon 7238 2453 eller kontorchef Mette Damm-Svendsen på telefon 7237 4998.
Vi afholder samtaler løbende samt efter ansøgningsfristens udløb.
Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Vi forestiller os, at du starter snarest muligt.
Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113131