BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at lede komplekse projekter med mange interessenter? Vil du være en del af et team, hvor du får ansvar for et samfundsrelevant projekt og mulighed for at udvikle dine kompetencer? Så er stillingen som projektleder hos os måske noget for dig. Her får du mulighed for at samarbejde med førende leverandører på markedet, arbejde tæt på EU-forhold og være med til at udvikle og implementere vigtige it-systemer for Toldstyrelsen.
Stort interessentlandskab, ansvar og spændende udviklingsmuligheder
I vores kontor Told Projekter 2 udvikler vi IT-systemer til Toldstyrelsen, der skal forbedre arbejdsgange og understøtte de mange nye love, der kommer fra EU på området.
Vi søger nu en projektleder, der kan navigere i et komplekst interessentlandskab, trives med at samarbejde med forskellige fagligheder og er klar til ansvar, der både udfordrer og udvikler vedkommende.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
- Sikre succesfuld projektgennemførsel ved at overholde deadlines og håndtere risici kompetent, samt sikre effektiv eksekvering og kontinuerlig fremdrift.
- Have ansvar for udarbejdelse af detaljerede projektplaner, der både kommunikerer til interessenter og styrer teamets arbejde.
- Have overblik over alle projektets interessenter, herunder Toldstyrelsen, og ansvar for præcis rapportering til styregruppen.
- Ledelse af projektet og teamets arbejde gennem alle faser, fra foranalyse til implementering og overlevering til drift, samt udarbejdelse af projektbeskrivelser og estimering af omfang, effekt og gevinstrealisering.
- Udarbejde beslutningsoplæg med dybdegående analyser af løsningsmuligheder og samarbejde med leverandører, andre enheder i organisationen og øvrige styrelser i Skatteforvaltningen.
- Opbygge stærke interne relationer i en kompleks organisationsstruktur.
Du har en relevant videregående uddannelse inden for fx it eller kommunikation, og har solid erfaring som projektleder gerne fra store, komplekse it-transformationsprojekter.
Derudover forventer vi, at du:
- Er certificeret i PRINCE2 eller lignende og har erfaring med at lede og motivere et team
- Har erfaring med statens it-projektmodel
- Begår dig godt i store organisationer og evner at opbygge stærke interne relationer
- Arbejder struktureret og kan navigere i løbende forandringer
- Kan kommunikere klart og professionelt på dansk og engelsk
Du ansættes i vores kontor, kaldet Told Projekter 2, hvor vi er ca. 50 kollegaer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder. Fælles er at vi har en uformel omgangstone, et fokus på godt samarbejde og en passion for det vi laver.
Der er gode muligheder for sparring og vi garanterer varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Desuden er der gode muligheder for kurser og uddannelser, der er relevante i forhold til din personlige udvikling.
Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.
Niels, projektleder og en af dine kommende kollegaer, fortæller:
"At være projektleder i Tolddomænet indebærer at navigere i et komplekst systemlandskab med forskellige komponenter, teknologier og interessenter. Det kræver overblik og effektivitet, men når man først mestrer navigationen, åbner der sig ubegrænset potentiale for læring, især gennem samarbejde med vores dygtige kollegaer på tværs af fagligheder.
Opgaverne er alsidige, hvilket sikrer, at der aldrig er et kedeligt øjeblik.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen” hurtigst muligt og senest den 7. november.
Samtaler vil foregå løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Tommy Larsen på telefon 7237 7017 alle dage mellem klokken 9-15.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden Hemmeligt og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135032