BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du sans for at koordinere, facilitere og designe processer med brede samarbejdsflader, og kan du lave skarpe beslutningsoplæg med udgangspunkt i store mængder information? Kan du lide at arbejde i krydsfeltet mellem ledelsesbetjening og processtyring, og kan du understøtte ledelsen med din skarpe pen og overblik? Så er det måske dig, vi søger.
Bliv en del af et fagligt stærkt miljø
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) står vi med spændende opgaver, hvor vi i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteministeriets koncern skal udvikle it-løsninger, som understøtter skatteforvaltningens område. Som en del af Momsområdet og i Leverancekoordineringsteamet er en af vores opgaver, at understøtte både udviklingsteams og projektstyring på tværs af afdelingens projekter. Vi søger derfor en proces- og styringskoordinator til at bistå i vores projekter, så skatteforvaltningens it-projekter bliver så succesfulde som muligt. Du bliver en del af et leveranceledelsesteam med fokus på produktmanagement, sammen med PM og Lead Arkitekten. Du vil varetage en rolle, der er tværgående med stor kontaktflade til både udviklings- og driftsteam, samt du vil være ansvarlig for koordineringen med vores leverancekoordineringsteam.
Koordinator med stærke formidlingsevner og en skarp pen
Du har formentlig en relevant uddannelse på kandidatniveau, og har som minimum nogle års erfaring fra en lignende stilling. Du får ansvar for at være tovholder på tilrettelæggelse af processer, som favner både udviklingsprocesser forankret i et team af scrummasters, samt processer, der involverer alle enheder og roller indenfor udvikling og drift. Du vil også være ansvarlig for at fortsætte den videre udvikling og drift af styringsredskaber med afsæt i processer og tools som Jira – igen sammen med en række kompetente og engagerede scrummasters. Endelig vil du som en del af Leverancekoordineringsteamet være tovholder på leverancer til øvrige dele af UFST som forudsætter dialog og samarbejde i indhentning af bidrag på tværs af organisationen, samarbejdspartnere og leverandører.
Du skal derfor kunne tilrettelægge og styre processer med en række milepæle og tage selvstændigt ansvar for at indhente, bearbejde og formidle bidrag. Du arbejder selvstændigt, men evner også at løse opgaverne i tæt samarbejde og sparring med dine kolleger.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
- Understøtte den videre udvikling af processer
- Drive og levere på styringsoverblik indenfor afdelingens udviklingsaktiviteter
- Drive og processtyre digitale forelæggelsesprocesser
- Udarbejdelse af notater, præsentationer, rapporter mv.
- Skrive skarpe beslutningsoplæg og oplæg til ændringsanmodninger
- Håndtere interne og eksterne interessenter
- Betjene ledelsen indenfor styring og udvikling
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 11. august 2024. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Emil Lundager Kraaer, Product Manager for OSM2, på telefon 72 37 41 74, eller Karin Dahlmann Nielsen, kontorchef for Moms Udvikling og Product Management, på telefon 72 38 38 20.
Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest samt referencer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten [AC], overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079508