BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til løsningen af it-projekter med høj samfundsrelevans? Vil du arbejde med koordinering og styring i et kontor med stor variation i opgaverne? Er du struktureret, ansvarsfuld og har sans for detaljen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye PMO-konsulent for kontoret!
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen står vi over for spændende opgaver, hvor vi i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteministeriets koncern skal udvikle de helt rigtige it-løsninger, som understøtter skatteforvaltningens område indenfor internationalt samarbejde.
I kontoret Internationalt Samarbejde arbejder vi med at udvikle IT-løsninger til fremtidens skattevæsen for indberetning og international dataudveksling med hele verden. Det Internationale område er i kraftig vækst og vi understøtter vores kollegaer i Skatteforvaltning i et partnerskab om drift, videreudvikling og nyudvikling af it-løsninger i spændvidden fra mindre til store projekter.
Der er mange opgaver på vej, og derfor søger vi flere nye kollegaer til kontoret, som kan hjælpe med opgaver som understøtter og binder kontoret sammen og sikre at kontoret kører så godt som muligt. Så hvis du brænder for at gøre en forskel, når vi fremtidssikrer nogle af Skattestyrelsens systemer og gerne vil sætte dit præg på kontoret – så er det dig vi søger!
Din kommende arbejdsplads
Du kan glæde dig til at blive en del af et kontor af dygtige og engagerede kollegaer i et fagligt stærkt arbejdsmiljø, hvor vi investerer tid i hinanden – både fagligt og socialt. Desuden tilbyder vi fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen og rammen for en god work-life balance.
Kontoret Internationalt Samarbejde er et forholdsvist nyt kontor og er i hastig vækst. Udover at udvikle og varetage driften af IT-løsningerne, består vores arbejde også i at udvikle og implementere processer for kontoret, styring af opgaveporteføljen indenfor Internationalt samarbejde, understøtte og bistå ledelsen på direktørniveau ift. beslutninger, samt udvikling af notater og rapportering på de igangsatte indsatser. Uanset opgaven, så lægger vi vægt på samarbejde og koordinering såvel internt i Udviklings- og forenklingsstyrelsen som med de øvrige styrelser i Skatteministeriet og vores departement. Vi søger to nye kollegaer til stillingen.
Dine primære opgaver
Du skal støtte kontoret ved at bistå med styringsopgaver inden for bl.a. ledelsesbetjening, koordinering, planlægning, økonomi-, risiko- og ressourcestyring.
Du kommer bl.a. til at:
- udarbejde materiale og varetage væsentlige koordineringsopgaver ift. kontorets interessenter, styregruppe, systemboard og samarbejdspartnere
- udarbejde business case og øvrige ledelsesdokumenter i samarbejde med kontorchefen
- opdatere budgettet løbende, følge op på timeforbrug og udbudsmateriale
- udarbejde og vedligeholde overblik over portefølje opgaver samt ressourcekapaciteten i kontoret
- varetage divergerende ad hoc-opgaver med korte deadlines, der sikrer fremdrift i en travl hverdag
- varetage forskellige administrative opgaver, såsom referatskrivning og journalisering
- indgå i et ambitiøst team, hvor du forventes at bidrage aktivt til den værdiskabende teamånd.
Grundig og systematisk processtærk profil med flair for skriftlighed, struktur og koordinering
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse eller på anden vis har opnået forståelse for IT og projekter. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx som cand.it., cand.scient.pol., cand.jur. eller cand.merc., men der kan være mange veje ind i stillingen. For os er det vigtigste, at du har et stort drive og en positiv indstilling til at få løst vores forskelligartede opgaver i høj kvalitet, og at du trives med en hverdag, hvor opgaverne er forskelligartede og brede. Endelig er det særdeles vigtigt, at du er en dygtig skriftlig formidler og trives med, at mange leverancer er på skrift i form af forelæggelser, notater, Powerpoint-præsentationer m.m.
Den ideelle kandidat har erfaring med ovenstående opgaver og besidder en analytisk og metodisk tilgang til ledelsesbetjening, styring, processer, økonomi og interessenthåndtering i IT-projekter.
Du har mod på at navigere i store og komplekse organisationer med mange interessenter i et politisk, dynamisk og komplekst miljø, og du evner at indhente de informationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre styringsprocesserne. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har øje for detaljen, er koordinerende og god til at skabe overblik og struktur over processer og opgaver
- kan tage selvstændigt ansvar for opgaver og følge dem til dørs
- har gode skriftlige kompetencer
- Har erfaring med økonomistyring
- har gode samarbejdsevner og kan skabe stærke relationer på tværs af fagligheder
- er service-minded og kan holde hovedet koldt, når der er mange sideløbende aktiviteter med skarpe deadlines
Du kommer til at arbejde med et spændende opgavefelt, som har politisk og ledelsesmæssig bevågenhed. Uanset dine opgaver, vil du få en alsidig hverdag, hvor du bliver udfordret og har mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Skatteforvaltningen er en stor organisation med fokus på karrieremuligheder og fastholdelse - så mulighederne er mange.
På grund af udviklingen i området og væksten i opgaver, har vi i kontoret vokseværk. Pt. er vi 40 kolleger, med en høj grad af diversitet både ift. faglighed og erfaring, men vi forventer at vokse den kommende tid. Vi arbejder tæt sammen og udnytter hinandens forskellige kompetencer og interesser, ligesom vi samarbejder tæt med en række samarbejdspartnere i vores egen styrelse og på tværs af Skatteforvaltningen. Du bliver en del af et socialt kontor med en uformel omgangstone og plads til forskellighed. Vi lægger vægt på faglig sparring, personlig udvikling og at have det sjovt, når vi går på arbejde.
Skatteministeriets koncern lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 18. januar 2024 kl. 10.00. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeanne Kølbæk Jensen, kontorchef for Internationalt Samarbejde, på telefon 72 37 24 19.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967444