Pædagogmedhjælper til Børnehuset Harmonien

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

OBS! Vi har flere interne ansøgere i huset.

Vi søger en engageret pædagogmedhjælper til vores vuggestue, der har lyst og kompetencer til at arbejde med rytmik, musik og natur.

Stillingen er på 35 timer og til besættelse pr.1.januar 2024

Harmonien er en integreret institution på Frederiksberg med 52 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn i skovbørnehaven i Svaneparken, Birkerød. Børnehaven kører hver dag i en bus fra Mariendalsvej hver kl. 8:45 og vender tilbage kl. 15:30.

Vores værdigrundlag og menneskesyn bygger på, at der er en positiv intention bag enhver adfærd. Derfor arbejder vi med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig værdsat. Vi tror på barnets kompetencer og på, at den voksnes primære rolle er at være forbillede for det, vi ønsker at give børnene.

 I dagligdagen arbejder vi procesorienteret med børnene. Det betyder, at børnene er aktive medspillere i alle aktiviteter og daglige gøremål så som påklædning og borddækning. Vi tror, at børnene får et større selvværd ved at "kunne selv" og ser det som en del af deres kompetenceudvikling, når de er aktører i deres egen hverdag. Da Børnehuset Harmonien er en musik og bevægelsesinstitution, vil det være super, hvis du kan noget med sang, musik og bevægelse. Dette er dog ikke et krav.

Derudover er det vigtigt:

  • Du er fleksibel, da du kan risikere at skulle hjælpe andre stuer
  • Du er ansvarsbevidst
  • Du kan få ideer til og igangsætte aktiviteter selvstændigt og/eller sammen med andre
  • Du har overblik og er strukturerede i jeres arbejde
  • Du kan tage ansvar for dig selv følelsesmæssigt såvel som helbredsmæssigt
  • Du er en stabil medarbejder, der er loyal overfor institutionens aftaler og værdier
Vi forventer ligeledes, at du kan stå til rådighed indenfor tidsrummet kl. 6.45-17.00 (altså både åbne og lukke institutionen)

Du kan også læse meget mere om os på vores hjemmeside www.frb-harmonien.dk

 I din ansøgning vil vi bede dig om at beskrive følgende:
 - Hvad kan du bidrage med i et job som pædagogmedhjælpere?
 - Hvilke mål har du sat dig for årene fremover?

Derudover er det en god ide at vedlægge et cv.  

 Ved ansættelse indhentes børneattest, før ansættelsen kan verificeres. Derudover skal du ved en evt. ansættelse selv medbringe en opdateret straffeattest. Vi vil om nødvendigt indhente referencer fra tidligere arbejdsgiver.  Alle, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel. Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet.  

Ansøgningsfristen er d. 19.dec.2023

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Med venlig hilsen
Børnehuset Harmonien  
Mariendalsvej 24
2000 Frederiksberg

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Mariendalsvej 24, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956751

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet