Pædagogisk stilling med fokus på trivsel og udvikling hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du som en del af et team med et højt fagligt niveau, sikrer beboernes trivsel og udvikling? Er du ambitiøs og kan du sætte beboeren i centrum og finde løsninger? Vil du være en del af et engageret hold og sikre udvikling af den pædagogiske indsats? Så har vi jobbet til dig.

Beboers perspektiv

Vi er lige nu 7 søde forskellige mennesker med varieret behov for støtte og vejledning. På sigt bliver vi 10 beboere på vores etage på Betty, men mens vi venter på de sidste, hygger vi os, os 7. For det det meste er støtten vi har behov for af verbal guidende og visuel karakter, nogle af os har dog også behov for let støtte til personlig pleje, men vi kan meget selv. For os alle gælder det at vi er voksne, har autismespektrum forstyrrelser og har brug for hjælp til at opretholde en genkendelig og tryg hverdag, for hjælp og støtte til at arbejde udviklingsorienteret med vores individuelle udfordringer, og for at du kan lide at arbejde med de strukturer der hjælper os. Struktur er vigtigt for os, for det hjælper os med at have overskud til at lære og være. Vi ved at personalet skriver en masse ned om hvad der fungerer for os, det skal du også gøre og læse loyalt, for så ved alle hvad der virker og vi skal ikke møde mange forskellige krav. Det er bedst for os. 

Personalets perspektiv

Vi er ved at opbygge en fantastisk levegruppe til mennesker med autisme og har nu 7 unge mennesker med udviklingshæmning og autisme boende på 5. sal. Vi arbejder målrettet og loyalt med vores pædagogiske metoder da det skaber rum for trivsel, udvikling og høj faglighed; og det forebygger mistrivsel og udadrettet adfærd. Grundlæggende metoder omfatter Low Arousal, TEACCH og KRAP. 

Dokumentation og erfaringsopsamling er en vigtig del af vores praksis da vi arbejder med at blive dygtigere på baggrund af viden om autisme og erfaring med individet. 

Beboerne kan ind i mellem være voldsomme i deres udtryksform, så du skal have mod på at kunne rumme den del af udtrykket og forstå vigtigheden i analysen af hvorfor adfærden opstår og hvordan man arbejder loyalt med at kompensere for det den er udtryk for. 

Hos os får du:

  • Grundig oplæring og tryghed i arbejdet med beboerne.
  • Et godt fagligt sammenhold og kendskab til at arbejde struktureret og kravstilpassende.
  • Faglig ledelse og investering i din faglighed.
  • Ledelse og kolleger der prioriterer trivsel og udvikling.
  • Alle nye kolleger kobles til en mentor og bliver oplært i metode og pædagogik på vagter med erfarent personale

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med arbejdet med autismespektrum-forstyrrelser eller interesse i at blive dygtig til dette. 
  • Har det godt med at arbejde i et struktureret miljø, i små levegrupper ud fra individuelt planlagte programmer/aktiviteter, tilpasset den enkelte. 
  • Har en rolig og tryghedsskabende udstråling, også i tilfælde af situationer hvor en beboer udviser udadrettet adfærd. 
  • Trives med at indgå aktivt i et godt samarbejdsklima præget af åben kommunikation og fællesskab, både med kolleger, ledelse og netværk omkring beboeren. 
  • Har lyst til at deltage i udviklingen af pædagogikken så den understøtter den enkelte beboers trivsel og udvikling. 

Stillingen er på 37 timer og fastlagt efter rullende 12-ugersplan med dag- og aftenvagter, samt arbejde hver anden weekend. Ansættelse 1.9.24. 

Vi afholder samtaler løbende.

 

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst. Deadline 25.7.24. kl. 12. 

 

Afdelingsleder Betina Sørensen kan kontaktes i dagtimerne på tlf. 2898 0818, for spørgsmål til stillingen.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Betty Nansens Alle 51, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083628

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet