Pædagog til Frederiksbergs bedste udflytterbørnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Stillingen er med ansættelse fra d. 1.juni og er på 36,5 timer.

Børnehuset Harmonien og vores værdigrundlag

Børnehuset Harmonien, der er en selvejende institution på Frederiksberg, har 52 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn. De 40 største børn kører hver dag fra Mariendalsvej til Svaneparken i Birkerød.

Værdigrundlaget i Harmonien bygger på, at der er en positiv intention bag enhver handling. Derfor arbejder vi indgående med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig værdsat. Målsætningen er at skabe en dynamisk hverdag, hvor værdier som anerkendelse, omsorg, respekt, tillid og handling er omdrejningspunktet. Vi tror på barnets kompetencer og på, at den voksnes primære rolle er at være forbillede for det, vi ønsker at give børnene. 

Vi ser en stor værdi i at arbejde struktureret gennem hele dagen, så vi sikrer det allerbedste børneliv, hvor alle børn ses, høres og inddrages i hverdagen. Vi arbejder derfor systematisk med de pædagogiske læreplaner. Derudover arbejder vi målrettet med inklusion og den normkritiske praksis. 

Rytmik, musik og bevægelse en stor del af vores pædagogiske hverdag. Du skal derfor have lyst til at bruge musik som et pædagogisk redskab.

Da vi vægter faglig udvikling meget højt, er vi en institution, der også hele tiden har øje for at udvikle os pædagogisk i takt med tiden. Sidste år modtog vi for eksempel BUPLS Udviklingspulje, så vi kunne arbejde intensivt med den normkritiske og normkreative praksis. 

 

Om vores skønne skovbørnehave 

Skovbørnehaven i Svaneparken deles med 4 andre institutioner på Frederiksberg, men vi har vores egne, faste lokaler. Legepladsen er delt op, så vi deler legeplads med institutionen Mariendal.

I Svaneparken har vi mulighed for at være indenfor, men vi prioriterer, at børnene er ude hver dag for at opleve og mærke alle årstider. Du skal derfor have lyst til og kunne se de pædagogiske muligheder i at være ude i naturen året rundt – og udforske de mange muligheder, naturen tilbyder.

 

Forventninger

  • Du har lyst og gerne erfaring med - i et fællesskab - at igangsætte pædagogiske aktiviteter af høj kvalitet både udendørs og indendørs, hvor du inddrager naturen og musikken.
  • Du har et positivt livssyn, er nærværende i dit arbejde, og gennem dit engagement er du med til at skabe livsglæde og livskvalitet for børnene med fokus på både proces og løsning.
  • Du er reflekterende, empatisk og i stand til at give og modtage konstruktiv kritik. 
  • Du er indstillet på faglig og personlig udvikling i et team, hvor vi fokuserer på et godt arbejdsmiljø, medinddragelse, fælles ansvar og arbejdsglæde.

 

Praktisk 

Hvis du vil vide mere om Børnehuset Harmonien, er du meget velkommen til at ringe på tlf. 28981456 (Dorthe, afdelingsleder i skovbørnehaven) eller til leder Monica på 28981454.

Inden en eventuel ansættelsessamtale bedes du have læst både virksomhedsplan og de pædagogiske læreplaner. Begge kan rekvireres på harmonienfrie@gmail.com eller findes på vores hjemmeside: www.frb-harmonien.dk.   

 

Ansøgningsfrist er d. 15. maj 2024

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

 

Det er en forudsætning, at du kan stå til rådighed indenfor tidsrummet kl. 6.45-17.00 (altså både åbne og lukke institutionen).

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi er organiseret i BUPL, som har indgået overenskomst med SPIA. Vi vil indhente referencer fra tidligere arbejdspladser.

 Alle, der er uddannet pædagog, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel. Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet. 

 

De bedste hilsner

Børnehuset Harmonien

Mariendalsvej 24

2000 Frederiksberg

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Mariendalsvej 24, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035006

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet