BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og har du kendskab til autisme? Så læs med her.
Om opgaven
Stillingen er hos en dreng på 6 år, der har infantil autisme. Han har udfordringer i forhold til socialt samspil, sprog og kommunikation. Han har brug for faste rutiner og forudsigelighed i sin hverdag, og trives godt med visuel guidning.
Drengen er meget aktiv og har lidt uro i kroppen. Han har derfor brug for dig, der er rolig og tålmodig i dit relations-arbejde. Han har brug for, at du hele tiden er opmærksom på ham og er god til at guide ham.
Drengen taler engelsk og farsi og forstår dansk.
Om dig
Du har arbejdserfaring med børn, der har autisme. Du er god til at skabe rolige rammer og trives godt med at arbejde 1:1 med en borger.
Arbejdstid
Stillingen er på 4 timer om ugen. Arbejdstiden ligger som følger:
Lørdag eller søndag i tidsrummet kl. 13.00-17.00. De konkrete dage aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (4-4 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939323