Pædagog med fokus på inklusion søges til skole på Frederiksberg - Styrk fællesskabet i indskolingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Skolen på Nyelandsvej skal alle børn være en del af et fællesskab - trivsel og læring går hånd i hånd. Vi arbejder ihærdigt for at skabe de bedste rammer for elever - og i høj grad for vores personale.

 

Vi søger en dygtig og dedikeret pædagog med flair for det specialpædagogiske med start pr. 1.september 2024 til en midlertidig ansættelse frem til næste sommer med eventuel mulighed for forlængelse, på vores fantastiske skole. 
Vores nye pædagog er fagligt engageret og har særligt blik for deltagelsesmuligheder for alle. Du vil blive en del af vores SFO og 0.årgang, hvor samarbejdet er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende. Vi søger en kollega, der har mod på at sætte egen praksis i spil til gavn for det enkelte og fællesskabet. Vi vægter derfor at vores medarbejder;

  • har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer
  • er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis
  • er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret
  • bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden på 0.årgang og på SFOen
  • Kan udtrykke sig skriftligt
  • Er åben, rolig og udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen

Om jobbet

Som pædagog skal du bidrage til at skabe en god dag for alle børn i indskolingen særligt med fokus på de børn, som skal støttes i skole/SFO-rammen. Du vil blive primært komme til at beskæftige dig med de børn, der har brug for en ekstra hånd i løbet af skoledagen og SFOen i samarbejde med 0.årgang og SFOen og vores AKT-team.   

 

Hvem er vi?
Vi er en velfungerende folkeskole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber. Det betyder tæt samarbejde i årgangsteams på alle årgange.

På skolen går 950 aktive og motiverede elever, og vi huser ca. 100 engagerede medarbejdere. Skolen ligger centralt på Frederiksberg, tæt på metro. Vi er opdelt i hhv. indskolings (0.-5.) – og udskolingsafdeling (6.-9.) fordelt på to matrikler.
 


Hvad kan vi tilbyde?
Du vil blive en del af 0.årgang/SFOen, som består af 4 bh.klasseledere samt 8 pædagoger i 0.årgangsteamet. I SFOen er der 20 pædagoger samt 7 medhjælpere, der alle har deres gang i hele indskolingen. Der er et rigtig godt og fagligt stærkt samarbejde mellem lærerne og pædagogerne på årgangene. 

Stillingen er fleksibel og kan være mellem 30-35 timer pr. uge. 

 

Ansættelsesproces

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingskoordinator Mette Lindbo på 28980935 efter mandag d. 5.8. 

Ansøgningsfrist er d. 12.august 2024. 

 

Hvis du bliver indkaldt til samtale vil du blive kontaktet telefonisk. 

 

Til samtalen vil du blandt andet møde SFOleder Jesper Windsmose og pædagogisk afdelingskoordinator Mette Lindbo. 

Vi vil, til samtalen, tage udgangspunkt i din fortælling (CV, baggrund, motivation og ønsker) samt vores fortælling om skolen, hverdagen og jobbet og håber derigennem at komme hele vejen rundt. Vi glæder os i hvert fald til at høre fra dig. 

 

Samtaler afholdes d. 15.august 2024 om eftermiddagen.   
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Nyelandsvej 23, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078408

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet