Den 6. marts byder URBAN 13 velkommen til en aften med Velvy Cano, hvor electronica og rock improvisation mødes med eftertænksomhed. Den danske duo Velvy, bestående af Laura Teglbjærg og Asbjørn Busk Horne, har gennem de sidste to år skabt deres egen musikalske verden, der kombinerer elementer fra electronica, rock og moderne popæstetik. Duoen udgav deres debut-EP "The Room We Lived In" i november 2024, som er musik, der taler til den del af dig, der savner at være barn og inviterer til leg og eftertænksomhed.
En aften med introspektive og følelsesladede oplevelserForuden Velvy kan du opleve Cano, som skriver introspektive og eftertænksomme sange om de sårbare emner, der kan være svære at tale om. Med inspiration fra personlige oplevelser formår Cano at skabe musik, der føles som at se sin bedste ven græde for første gang - både smukt og hjerteskærende. Cano håber at inspirere folk til at åbne op om deres følelser, før det bliver for meget.
Efter en række udsolgte koncerter og optrædener på blandt andet RUST, Byhaven og SPOT Festival, er Cano allerede en del af den nye bølge af vækstlagsmusikere i Danmark.
Praktisk information
Dato: Torsdag 6. marts 2025
Tid: Døre åbner kl. 20.00, koncerten starter kl. 20.30
Sted: GARAGEN, URBAN 13, Bispeengen 20F, 2000 Frederiksberg
Entré: Forsalg 85 kr. (+gebyr), dørsalg 110 kr. (+gebyr)
Målgruppe: Alle
Billetter kan købes her.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her