Har du lyst til at udfordre dine kliniske kompetencer i en anderledes hverdag og er du interesseret i at arbejde tværfagligt, så kom og bliv vores nye kollega.
Vi er en afdeling med plads til forskellige specialer og mange faggrupper. Vi varetager en vifte af forskellige funktioner. Her er højt til loftet og kollegaer med noget på hjertet. Vi har individuelt tilrettelagt arbejde og mulighed for hjemmearbejdsdage. Vores arbejde er udelukkende med ambulante patienter, er veltilrettelagt med tilstrækkelig tid til opgaverne og fleksibel mødetid.
Om os Klinikken varetagersocialmedicinsk udredning og rådgivning af patienter, som er henvist fra hospitalsafdelinger og almen praksis grundet risiko for varigt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet som følge af livslange eller nyopståede begrænsninger i funktionsevnen.
Der er tale om komplekse patienter med omfattende bio-psyko-sociale problemstillinger.
Afdelingen for Socialmedicin har udover Socialmedicinsk Klinik flere funktioner bl.a. udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser (Klinik for Funktionelle Lidelser).
Vi er en bred og fagligt stærk medarbejdergruppe bestående af læger med baggrund inden for bl.a. samfundsmedicin, almen medicin, arbejdsmedicin, reumatologi og psykiatri, psykologer (klinisk og neuropsykolog), fysioterapeuter, socialrådgivere, forskere og sekretærer, og vi er samlet set mere end 100 ansatte.
Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, tværfagligt samarbejde og vidensdeling både internt i afdelingen og i forhold til samarbejdet med bl.a. kommuner og styrelser. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt og har fokus på efteruddannelse og karriereudvikling.
Din hverdag hos os Du vil blive en del af klinikkens tværfaglige funktion aktuelt bestående af ca. 10 medarbejdere (2-3 psykologer, 3-4 læger, 2 fysioterapeuter og 2 socialrådgivere).
Dine primære opgaver vil være udredende og vejledende samtaler med patienterne, neuropsykologiske undersøgelser og deltagelse i tværfaglige konferencer. Til konferencerne og i kontakten med patienterne er din rolle at bidrage aktivt med psykologiske perspektiver på patienters funktionsevne og vurdere behovet for yderligere specialiseret udredning og psykologiske/psykiatriske indsatser.
Derudover vil du skulle bidrage til planlægning, koordinering og udførsel af individuelt tilrettelagte, tværfaglige patientforløb, hvor din funktion vil være at gennemføre korterevarende samtaleforløb som oftest med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi eller ACT.
Det forventes, at du deltager løbende i udviklings- og kvalitetssikringsopgaver samt står til rådighed for faglig sparring, supervision og formidlingsopgaver. Uddybende funktionsbeskrivelse kan rekvireres.
Vi kan tilbyde dig
- En dejlig arbejdsplads med en uformel omgangstone.
- Et fagligt stærkt, ligefremt og innovativt arbejdsmiljø i en afdeling under fortsat udvikling.
- Spændende og afvekslende opgaver med stor tværinstitutionel kontaktflade.
- Tværfagligt samarbejde herunder også faglig sparring fra et bredt funderet fagligt team.
- Mulighed for oplæring i neuropsykologisk testning
- En arbejdsplads, der prioriterer undervisning, uddannelse og forskning højt.
- Et forskningsmiljø.
- Spændende kliniske opgaver.
- Spændende organisatoriske opgaver.
- Dygtige og engagerede kollegaer og sparring med psykolog/psykiater
Vi ønsker os
- En psykolog med flere års klinisk erfaring, gerne fra psykiatrien og/eller det sundhedspsykologiske område
- En psykolog der kan arbejde med komplekse patienter som rummer både psykiatriske, somatiske og sociale problemstillinger
- En psykolog som er specialist eller på vej til at blive specialist i psykoterapi/sundhedspsykologi/psykopatologi
- En psykolog der evt. har erfaring med neuropsykologisk testning
- En psykolog der har gode formidlingsevner både mundtligt og på skrift
- En psykolog der trives med at indgå i tværfagligt arbejde
Vi håber at du
Kan rumme, overskue og konkludere på ofte meget komplekse problemstillinger hos en bred patientgruppe. Er god til at tage ansvar og initiativ, få beslutninger gennemført samt være engageret i det socialmedicinske arbejde.
Erfaring med forskning og projektarbejde vil være en fordel men ikke en forudsætning.
Ansættelsesforhold
Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling
Stillingen er ledig til besættelse d 01.09.2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist d. 15.08.2026.
Der forventes afholdt samtaler i uge 34
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej , 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3dffbb8f-0764-4692-bd76-05de0945859f