Er du nyuddannet sygeplejerske, og er du nysgerrig på sygeplejen på tværs af sektorerne?
Så søger vi sygeplejersker til Tværsektoriel-, Udviklings- og Kompetencestilling Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital, og Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering
Er du nyuddannet sygeplejerske, og drømmer du om et spændende og unikt job, hvor du får mulighed for at følge patientens/borgerens forløb på tværs i sundhedsvæsnet og dygtiggøre dig både i primær og sekundær sektor? Og vil du være med til at gøre vores samarbejde endnu tættere? Så er det dig, vi søger til vores TUK-stilling (Tværsektoriel – Udviklings- og Kompetencestilling).
Hos os får du mulighed for et målrettet kompetenceudviklingsforløb, hvor du over to år og tre måneder kommer både i sekundær sektor (Geriatrisk og Palliativ Afdeling) og primær sektor (Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering).
Du får mulighed for at følge patienternes/borgernes forløb på tværs i sundhedsvæsnet med fokus på patientperspektivet og det organisatoriske perspektiv. Ydermere får du kompetencer inden for akut kritisk sygdom og lindrende sygepleje, samt rehabilitering.
Dit kompetenceudviklingsforløb vil se ud som følger, og du vil blive understøttet med god introduktion og løbende samtaler 6 måneder på Geriatriske Sengeafsnit, Bispebjerg Hospital
- 6 måneder på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD)
- 6 måneder i Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital
- 6 måneder på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD)
- 3 måneder på en af enhederne, hvor du får mulighed for at arbejde medudviklingsopgaver med fokus det tværsektorielle arbejde
I din første tid i afdelingerne vil du få et struktureret og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, samt følges tæt med sygeplejersker i afdelingerne.
Undervejs i dit forløb vil du, hver gang du skifter område, få en overgangssamtale med afdelingslederne på de to enheder, ligesom du løbende vil få mulighed for at deltage i kompetencegivende uddannelsestilbud.
Er du nyuddannet sygeplejerske, vil du efter ca. et halvt års ansættelse deltage i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”, samt deltage i onboardingforløb for nyansatte på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering.
Du vil i forløbet indgå i et netværk med andre TUK-sygeplejersker. Her vil du have mulighed for at drøfte og sparre ideer til din udviklingsopgave samt mulighed for at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger.
Inden du træder ind i din sidste periode, vil du komme til en målrettet karrieresamtale med den overordnede ledelse fra begge enheder, hvor vi sammen kigger ind i, hvilken udviklingsopgave du ønsker at fordybe dig i, den sidste del af perioden. Til samtalen drøfter vi også dine fremtidsdrømme og ansættelse efter endt TUK-forløb.
I processen vil der være mulighed for faglig sparring ved relevante samarbejdspartnere.
Om specialerne:
I Geriatrisk og Palliativ Afdeling behandler vi patienter over 65 år og varetager behandling og pleje af patienter med kortvarige såvel som langvarige indlæggelsesbehov fx på baggrund af:
- Infektioner
- Orto-geriatri (fald og faldudredning)
- Onko-geriatri (patienter med uerkendt kræftsygdom der ikke nødvendigvis er et behandlingstilbud til pga. performance-status)
- Symptomer på hukommelsesproblematikker fx demens og funktionstab
Borgerne kommer fx med henblik på:
- Genoptræning/rehabilitering efter et sygdomsforløb eller en operation
- Palliation hvor det palliative behov ikke kan varetages i eget hjem
- Afklaringsophold eller aflastningsophold fra eget hjem
Ansøgningsfristen er fredag d. 31. januar 2025 , men der vil afholdes løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej , 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e879c969-4639-4787-88e2-39063aae4860