BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye kollega til området for udsatte børn og unge, der sammen med os vil være med til at udvikle socialt arbejde? Vi opnormerer antallet af netværkskonsulenter, da vi er i gang med en kulturforandring, hvor vi i endnu højere grad ønsker at styrke vores netværksfokus.
Et barns netværk – farmor, en onkel, gode naboer eller andet – er ofte varige relationer i barnets liv. Netværket er der, før Borgercenter Børn og Unge får kendskab til familiens udfordringer, og de er der, efter vi har afsluttet en indsats. Derfor er netværket for langt de fleste børn og unge helt afgørende for at finde gode, holdbare løsninger – uanset om barnet bor hos forældrene eller er anbragt uden for hjemmet. Og det er her, du som netværkskonsulent vil gøre en positiv forskel.
Hvad er opgaven?
Som netværkskonsulent er du med til at belyse, aktivere og engagere de vigtige relationer omkring barnet. Det betyder blandt andet, at du skal være undersøgende ift., hvorvidt barnet/den unge kan komme i aflastning eller blive anbragt i netværket gennem møder med barn, familie og netværk. Samtidig får du til opgave at yde råd og vejledning til de familier, der har et barn fra deres netværk anbragt eller i aflastning.
Du samarbejder bredt med dine kollegaer i resten af huset – men primært myndighedssagsbehandlere. Du får en opgave i at holde fokus på vigtigheden af netværket, systematikken i forhold til området og opkvalificering af netværks-arbejdet.
Lidt om dig
Vi søger dig, der har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring – socialrådgiver, pædagog og gerne en videreuddannelse indenfor børne/familieområdet. Du har erfaring med netværkstankegangen og (samarbejdet med) myndighedsområdet.
Du har gode samarbejdsevner og trives med at arbejde sammen med mange kollegaer med forskellige fagligheder.
Samtidig skal du kunne samarbejde med mange forskellige slags børn, unge og familier. Du kan motivere barnet/den unge og familien til at lade netværket støtte op om at skabe en positiv udvikling, og samtidig kan du motivere netværket til at løfte en vigtig opgave i barnets liv.
Du har relevant viden og erfaring i arbejdet med at yde sparring, når børn er i mistrivsel og krise.
Du kan arbejde selvstændigt og bevare et overblik, selvom der indimellem kan være meget at se til. Du er god til at holde netværksmøder og dokumentere skriftligt. Og så skal du kunne være diplomatisk og rummelig samtidig med, at du er insisterende og vedholdende – også når tingene bliver udfordrende.
Hvem er vi?
Du bliver forankret på Borgercenter Børn og Unge Amager, hvor vi er et stort hus med ca. 200 medarbejdere. Amager er kendetegnet ved stor diversitet i beboersammensætning. Vi arbejder med mange forskellige børn og deres familier og mange forskellige udfordringer og styrker.
Vi er pt to netværkskonsulenter i myndighedsafdelingerne, der er forankret i hver sin livsfasegruppe (0-12 år og 13-18/23 år). Vi sidder på 7-8 personers kontorer sammen med vores dygtige sagsbehandlere, hvor hverdagen aldrig er kedelig, og hvor høj faglighed og engagement prioriteres højt.
Læs mere om arbejdet i forvaltningen: Børn og unge | Socialjob (kk.dk)
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid (37 timer ugentligt) med tiltrædelse den 1. oktober 2023.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte netværkskonsulent Mia Bonde Kieffer på 2143 7326, netværkskonsulent Malene Büsing Wendel på 2347 7592 eller afdelingsleder Louise Kabongo-Bentzen på 2445 2476.
Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser.
Vi glæder os til at møde dig.
Søg via linket senest mandag den 21. august 2023
Vi forventer at afholde samtaler den 25. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193610&DepartmentId=20970&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882249