Motiverende chefkonsulent med ansvar for informationssikkerhed for domæner og fagstyrelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at videreudvikle et nyt tværfagligt kontor for sikkerhed i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og har du erfaring med souschefopgaver? Har du en strategisk tilgang til kommunikation med stakeholders, og har du solide formidlingsevner og skriftlige kompetencer? Så er det måske dig vi søger til at varetage souschefopgaver i kontoret Domænesikkerhed.

Bliv en del af et stærkt fagligt og socialt miljø inden for informationssikkerhed
Du bliver ansat som chefkonsulent med souschefopgaver i kontoret Domænesikkerhed i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Domænesikkerhed indgår i en sikkerhedsafdeling, der består af i alt 4 kontorer, som favner områderne operationel IT-sikkerhed, domæneunderstøttelse, compliance, GDPR og adgangsstyring. Sikkerhedsafdelingen arbejder i fællesskab, med afsæt i ISO27001 og andre gældende regler på området, mod at styrke sikkerheden på tværs af Skatteministeriets koncern.

Kontoret Domænesikkerhed understøtter sikkerhedsarbejdet i Skatteforvaltningens faglige domæner: Toldstyrelsen, Skattestyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. I tæt samarbejde med kontorchefen skal du være med til at videreudvikle kontoret, som pt. består af 42 medarbejdere.

Domænesikkerhed står blandt andet for at:

  • Varetage indgangen og Single Point of Contact-funktionen for alle sikkerhedsmæssige services ud mod domænerne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen via visitationsteamet.
  • Understøtte domænernes implementering af sikkerhedsmæssige krav og retningslinjer med rådgivning, Risk Management, Business Relation Management, awareness, risikovurderinger og sikkerhedsarkitektservices.
  • Gennemføre risikovurderinger af informationssikkerhedsanalyser i forbindelse med anskaffelse og udvikling af it-systemer. På baggrund af dette stille krav til sikkerheden i det konkrete projekt eller udbud, samt risikovurdere samfunds- og forretningskritiske it-systemer og kritisk infrastruktur på tværs af hele Skatteforvaltningen.
  • Stille rapportering om sikkerhed til rådighed for domænerne og sikre, at domæner og fagstyrelser altid har et overblik over tilstanden på sikkerhedsområdet inden for det faglige domæne.
  • Identificere sikkerhedsmæssige kritiske risici på tværs af hele koncernen og kommunikere det videre mod domænerne via dedikeret Business Relation Manager, som også er forankret i Domænesikkerhed.
  • Koordinere sikkerhedsleverancer, herunder krav og dokumentation, med GDPR-enheden for at skabe en samlet sikkerhedsleverance.
Grundet det høje ledelsesspænd i kontoret søger vi en chefkonsulent med souschefopgaver, som kan varetage souschefopgaver på tværs af kontoret og være med til at mindske ledelsesspændet.

Dine opgaver
Ud over dine faglige opgaver, vil du skulle understøtte personalelederen med varetagelse af souschefopgaver i forbindelse med den daglige personaleledelse, herunder fx afholdelse af 1:1-samtaler, løbende prioritering og styring af den daglige opgaveløsning samt indledende drøftelser om kompetenceudvikling for et begrænset antal medarbejdere i enheden.

Du vil indgå i kontorets ledelsesteam, hvor du vil have berøring med hele Domænesikkerheds leveranceflade og brede fagligheder og støtte op om ledelsen på tværs af kontoret. Dine opgaver bliver med udgangspunkt i:

  • Personaleledelse af en del af medarbejderne, hvor du ser trivsel og udvikling af det enkelte menneske som din fornemmeste opgave.
  • Ledelse med fokus på fortsat at udvikle holdånden og en kultur, hvor vi hjælper og støtter hinanden.
  • Operationel ledelse, hvor du sikrer, at opgaver bliver planlagt, fordelt, prioriteret og eksekveret i tæt samarbejde med kontorets fem teamledere.
  • Faglig ledelse, hvor du giver faglig sparring og hjælper med kvalitetssikring af leverancer.
  • Strategisk ledelse, hvor du i samarbejde med kontorchefen sikrer løbende udvikling af leverancemodeller, kompetencer og Domænesikkerheds udtryk mod forretningen.
  • Stillingen stiller store krav til dine kommunikations- og formidlingsevner, herunder at du kan stå inde for høj, skriftlig kvalitet og ved, hvordan en sag skal skæres.
Fokus på resultater og trivsel
Vi forestiller os, at du har erfaring med formel ledelse og en relevant uddannelsesbaggrund. Derudover skal du have kendskab til ISO27001 og til sikkerhedsarbejdet generelt. Det vil være et stort plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring inden for en statslig myndighed eller en politisk styret organisation.

Uanset din faglige baggrund ønsker vi, at du:

  • kan skabe motivation og være en rollemodel for andre.
  • er struktureret og har fokus på god planlægning på kort og lang sigt.
  • kan sikre prioritering blandt mange opgaver i hverdagen for Domænesikkerheds forskellige teams, så kapacitet og opgaver hænger sammen.
  • kan sikre sammenhæng i opgavevaretagelsen mellem et stort og bredt kundelandskab
  • er en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt, og i stand til at håndtere og kommunikere med en bred vifte af interessenter.
  • er en god kollega med et positivt sind, der vægter det sociale og relationerne højt, og bidrager til en glad og sjov stemning på kontoret.
Fleksibilitet og gode arbejdsforhold
Vi tilbyder gode arbejdsforhold og stor fleksibilitet i en ofte travl hverdag. Vi lægger stor vægt på selvstændighed i vores opgaveløsning, og kombinerer det med et tværgående samarbejde og særdeles godt kollegaskab. Vi har fokus på at fastholde vores høje trivselsmålinger i kontoret, herunder sikre og styrke vores gode kollegaskab og balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 13. okt. 2023. Samtaler afholdes løbende, og der vil blive gennemført en case i forbindelse med anden samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Afshin Mir på telefon 72372021.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914551

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet