BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en engageret og dygtig kollega til miljøområdet, som brænder for at arbejde med miljøforhold i en kommunal sammenhæng. Du skal have lyst til at arbejde med håndtering af myndighedsopgaver på rotte- og miljøområdet og være en god samarbejdspartner. Hvis det gælder for dig, har vi den helt rigtige stilling.
Vej, Park og Miljø i Frederiksberg Kommune søger en medarbejder til en stilling på miljøområdet snarest muligt. Du vil blive en del af Miljøteamet på syv medarbejdere, der arbejder med myndighedsopgaver vedr. jord, grundvand og drikkevand, opsøgende miljøtilsyn på virksomheder, miljøforhold ved store bygge- og anlægsarbejder, miljøklagesager, regulering af spildevand, godkendelse af svømmebade og rottebekæmpelse.
Dit ansvarsområde vil primært være miljøsagsbehandling i forbindelse med rottebekæmpelse. Derudover skal du indgå i teamets øvrige opgaver, med hovedvægt på behandling af miljøklagesager. Den røde tråd for begge disse opgavetyper er forebyggelse kombineret med en masse benarbejde.
Om jobbet
Du kommer til arbejde tæt sammen med din kollega på rotteområdet. I vil skulle løfte administrationen og myndighedsopgaven på rottebekæmpelse og sammen styre kommunens faste hold på tre eksterne rottebekæmpere, og samtidig have en løbende dialog med kolleger på tværs af Vej, Park og Miljøafdelingen, borgere, forsyningsselskab og kloakmestre.
Du vil skulle løse opgaver indenfor følgende områder:
- Håndtering af henvendelser fra borgere og sparring med rottebekæmpere
- Tilsyn med og håndhævelse af rottebekendtgørelsen
- Kontraktstyring og lettere økonomistyring
- Håndtering og indberetning af data
- Udarbejdelse af handleplaner og udbud
- Tilsyn med privat bekæmpelse og administration af tilsynspligtige ejendomme
Faglig baggrund
Vi lægger vægt på at du har flest mulige af følgende egenskaber:
- En relevant miljøfaglig uddannelse
- Erfaring med kommunalt miljøarbejde, eller lyst og evne til hurtigt at tillære dig nye arbejdsområder
- Erfaring med myndighedsbehandling i forbindelse med rottebekæmpelse vil være en fordel
- Erfaring med sagsbehandling af miljøklagesager vil være en fordel
- En stringent og systematisk tilgang til arbejdet
- Gode evner til kommunikation - både mundtligt og skriftligt
- Løsningsorienteret og gode evner til at arbejde selvstændigt, i team og i tværfagligt samarbejde
Personlige kvalifikationer
Du skal have et godt overblik, og du skal være initiativrig, vedholdende, og have styr på planlægning og udførelse af egne opgaver. Derudover skal du være god til at formidle og samarbejde. Og så lægger vi vægt på et godt humør, der ikke lader sig påvirke af, at bølgerne går højt eller om der er havblik.
Vi tilbyder
- Ansættelse i en levende organisation med høj faglighed
- Et udfordrende job i en travl og afvekslende hverdag
- Spændende og alsidige miljøopgaver
- Muligheder for at arbejde både selvstændigt og i grupper
- En arbejdsplads med gode kolleger
- 37 timers arbejdsuge med flextid
- En arbejdsplads med en åben, uformel og imødekommende omgangstone
Klima og Miljø- hvem er vi?
I Klima- og Miljø er der ansat ingeniører, miljøteknikere, biologer, geologer og andre AC’ere og HK’ere – unge og mere erfarne - med meget brede og blandede erfaringer. Vi arbejder bredt med miljø, jord- og grundvand, cirkulær økonomi og affald, klima, bæredygtighed, røg, støj og møg – og meget mere.
Vi arbejder efter Frederiksbergstrategien, der danner de overordnede visioner og mål for byens udvikling og kommunens opgavevaretagelse. Strategien sætter retningen for udviklingen af Frederiksberg i de kommende år, bygget op om 4 temaer ”Byen i byen”, ”Livskvalitet i hverdagen”, ”Vidensbyen” og ”Klimabyen for fremtiden”.
Vi er en del af en afdeling med rigtig mange forskellige opgaver, stor aktivitet og travlhed, men også en afdeling, hvor vi lægger vægt på at det skal være sjovt at gå på arbejde og hvor der holdes fælles sociale arrangementer, hvis man har lyst til det.
Stillingen er placeret i Vej, Park og Miljøafdelingen, hvor du bliver en del af Klima- og Miljøenheden, der har 30 medarbejdere.
Har vi fanget din interesse?
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Klima- og Miljøchef Marie Jørgensen på 3821 4106 eller Teamkoordinator i Miljøteamet Jannie Jesse på 3821 4104.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation. Vi har flextid og holder til på Frederiksberg Rådhus.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst for kommunalt ansatte. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling, fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det, gode rammer for balance mellem privat- og arbejdsliv.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV ved at klikke på knappen ”Ansøg” herunder senest søndag den 7. april 2024. Samtaler bliver holdt tirsdag den 16. og 17. april 2024. En eventuel anden runde samtaler bliver afholdt tirsdag den 22. og 23. april 2024. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest fra 1. juni 2024.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007072