Maskinmester til bæredygtig fjernvarmedrift hos Danmarks største transmissionsselskab

dato

Er du maskinmester, og har du lyst til at arbejde med fjernvarme i Danmarks største transmissionsselskab, hvor vi sikrer balance imellem produktion og varmeforbrug både i dag og for fremtiden i hovedstadsområdet?

 Med fokus på bæredygtig fjernvarme, er vi i fuld gang med at omstille til fremtidens teknologier med et klart mål om at være CO2-neutral i 2035. Til det - og til forsat at fastholde driftssikkerheden - har vi brug for din hjælp, så vi også fremover har et stærkt hold, der døgnet rundt sikrer, at vi kan levere grøn fjernvarme til alle vores kunder i det centrale hovedstadsområde. Vi køber og leverer fjernvarme til Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København & Tårnby, og vi sikrer varmeforsyningen til 340.000 hjem gennem et 54 km langt ledningsnet med tre boosterpumpestationer, 14 spidslastanlæg og 31 varmevekslerstationer.

 

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Indgå i vores kontrolrum med et treholdsskift i en 8 tørn, inkl. en uges rådighedsvagt, med styring og overvågning af den daglige drift af transmissionssystemet og distributionsnet

  • Foretage løbende drift, fejlretning og vedligehold på proceskontrolsystemet, herunder at identificere og rapportere fejl på anlægget

  • Arbejde med omfattende it-vedligeholdelses systemer

  • Samarbejde med eksterne varmeproducenter og varmedistributionsselskaber

  • Opdatere varmeplaner for det storkøbenhavnske varmenet for Varmelast

  • Indgå i en rådighedsvagt. Det er et krav, at du kan stille med 1 times varsel hos CTR og har kørekort

 Arbejdsopgaverne kan variere, og vil i høj grad tage udgangspunkt i de særlige kompetencer, som du kan byde ind med.

 

Erfaring og baggrund

Du er uddannet maskinmester (eller har en udvidet eksamen efter den gamle ordning) og gerne med kendskab til et eller flere af følgende områder:

  • Fjernvarme, kraftvarmesystemer, processtyring med PLC’ere og kontrolrumsarbejde

  • Du kan arbejde selvstændigt og bevare fatningen i pressede situationer

  • Du har bred erfaring med vedligehold af maskintekniske anlæg

  • Du kan formulere dig skriftligt og har flair for tal

  • Du har stor interesse for SRO systemer

  • Du har gode samarbejdsevner, nysgerrig og har engagement

  • Du taler og forstår engelsk

 

Vi tilbyder

En stilling, der skal realisere den grønne omstilling i hverdagen, og som derfor kræver selvstændighed, lyst til udvikling og evner til brede samarbejder, og hvor du med tiden vil lære alt om store systemer. Vores kontrolrumsteam er primært erfarne folk, som er glade for at dele deres viden. Vi er et dynamisk team, som har fokus på løbende optimering af systemet.

Derudover får du:

  • En alsidig og meningsfuld stilling med stor betydning for organisationens compliance og beredskab

  • Et tæt samarbejde med erfarne og specialiserede kolleger i en uformel og professionel hverdag

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse og kurser

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv

 

I CTR er vi 48 højt specialiserede og erfarne mennesker, der synes, at vores arbejde er rigtigt spændende. Vi lægger vægt på høj faglighed, ordentlighed og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, tillid og ansvar går hånd i hånd.

Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse og kurser. Vi har et godt arbejdsmiljø med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Dette ses b.la. i vores sidste trivselsmåling, der viste, at hele 97 % af os synes, at CTR ”er et rigtig godt sted at arbejde” – et resultat vi er stolte over og værner om.

 Vi bor på Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg – lige ved Metroen.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med KL, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Tiltrædelse 15. august 2026.

 Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Michal B. Thomsen på telefon 2927 5714 eller en af dine kommende kollegaer Klaus K. Andersen på telefon 4080 2008. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ctr.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på dansk via e-mail til Charlotte Kruse ck@ctr.dk senest den 8. juni 2026. Vi holder 1. samtaler d. 15. – 16. juni og 2. samtaler d. 24. juni.

Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle og at sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Du bedes derfor undlade at indsætte et billede i din ansøgning/på dit CV.

 I CTR ønsker vi at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, hvor forskellighed er en styrke - og vi søger aktivt

efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

 Det er en forudsætning for ansættelse i CTR’s kontrolrum, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Fortrolig”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde natarbejde

-Arbejdsgiver:

CTR I/S, Stæhr Johansens Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/868be4bf-f07f-419e-88d4-1a104474a7ff

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet