Mansoor søger en alsidighjælper på frederiksberg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mit navn er Mansoor Siddiqi. Jeg er en mand på 55 år, bosiddende på Frederiksberg, og jeg har cerebral parese. Jeg er kørestolsbruger og bevæger mig rundt i mit hjem samt i offentligheden ved at skubbe mig baglæns med fødderne i min stol.

Jeg har brug for hjælp til alt det praktiske såsom hjælp til påklædning, tilberedelse af mad samt spisning, kørsel af mig i min kassevogn på længere ture til f.eks. Jylland, alt kommunikation der indebærer skrivning på et tastatur samt husligt arbejde.
Til tider kan det også være nødvendigt at oversætte for mig, da mit sprog ikke altid er tydeligt.

  • Jeg er praktiserende muslim og beder 5 gange dagligt.
  • Jeg er en ærlig og rummelig person der sætter pris på god humor.

Jeg søger en ny hjælper til en fuldtidsstilling i mit faste hjælperteam (I vil blive 4 i alt).

Jeg er ansat som Idrætskonsulent i Parasport Danmark, som har kontor i Idrættens hus i Brøndby, hvor du mange dage vil blive bedt om at møde.

Jeg er engageret i frivilligt arbejde, bl.a. som formand i Parasport Frederiksberg og Landsholdschef for Frame Running. Frame Running er en atletikdisciplin som jeg har været med til at opfinde tilbage i 90’erne, som giver svært fysisk handicappede med balanceproblemer, mulighed for at bevæge sig og være fysisk aktive. I forbindelse med mit Frame Running arbejde er jeg ansvarlige for afholdelsen af verdens største og årligt tilbagevendende Frame Running Cup, her i Danmark. Denne vil du selvfølgelig også blive en del af.

Jeg lever et spændende og engageret liv med mange oplevelser da jeg er en aktiv og energisk person, Jeg har dermed mange bolde i luften og har derfor brug for en hjælper der kan håndtere, at min dag kan være uforudsigelig, men jeg lover at du som hjælper får én på opleveren.

Som hjælper, vil du kunne få cirka 40 timers arbejde om ugen. Vagterne bliver fordelt efter aftale på et vagtmøde ca. hver 6 uge og kan variere i forhold til længden. Vagterne ligger hovedsalig eftermiddag, aften, nat og weekend.

Dine evner og færdigheder

Som hjælper skal du have en god situationsfornemmelse og om muligt også være fleksibel, idet et møde eller en opgave kan trække ud. Du skal være udadvendt og socialt anlagt, da jeg ofte færdes blandt mange forskellige mennesker. Du skal også kunne arbejde på eget initiativ, f.eks. i forhold til rengøring og oprydning.

Du skal kunne engelsk både i tale og på skrift, samt have kørekort.

Løn: 145,26 + Tillæg

Hvis dette lyder som noget for dig eller du har spørgsmål er du velkommen til at skrive en ansøgning til msi@parasport.dk

Jeg vil løbende afholde jobsamtaler.

Hilsen

Mansoor Siddiq

Om BPA support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BPA Support ApS, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939339

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet