BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores kollega går på pension, søger vi pr 1.6/15.6 en ny pædagog til vores vuggestue med 12 børn. Stillingen er mellem 34- 37 timer og vi venter gerne på den rette.
I vuggestuen prioriterer vi udelivet i børnehøjde, ved gåture i nærmiljøet og leg på legepladserne. Vores aktiviteter gennem dagen har afsæt i barnets perspektiv, hvad enten det er bevægelse på stuen, sang og dans eller den kreative og sanselige fordybelse.
I vuggestuen er det vigtigt for os, at indkøring med det lille barn er rart og trygt for både forældre, barnet og de andre børn på stuen. Her tager vi udgangspunkt i principperne fra Tryghedscirklen, om at støtte op om en sund og tryg relation mellem barn og voksen, vi har fokus på at hjælpe barnet med at regulere dets følelser, ved at møde det og sætte ord på det. Når barnet oplever en tryg start, giver det en følelse af ro og energi til at udforske, lege, lære og knytte nye relationer.
Vi arbejder ud fra devisen om at børn gør det godt, hvis de kan! For at hjælpe børnene på vej indretter vi vores pædagogiske læringsmiljø ud fra børnenes spor og deres behov og vi øver os i at se bag om børns handlinger. Vi ved, at der er mange forskellige perspektiver og løsningsmuligheder til hverdagens situationer og sammen kommer vi i mål.
Hvem er vi?
- Vi er en blandet medarbejdergruppe hvad angår køn og alder og vi kan lide at grine sammen
- Vi har fokus på et positivt arbejdsmiljø med fælles arrangementer i ny og næ
- Vi er en udviklingsorienteret og spændende arbejdsplads, som altid tager udgangspunkt i børnenes perspektiv
- Vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan, KIDS, TRAS og dataindsamling
- Vi prioriterer sparring og refleksion til stue- og personalemøder
- Vi har tid til planlægning af pædagogisk arbejde
- Vi har ledelse tæt på i hverdagen
Hvem er du?
- Du er (ny-) uddannet pædagog/PAU og har erfaring indenfor 0-3 års området
- Du har viden om hvordan du kan understøtte barnet i dets udvikling
- Du er konstruktiv og tillidsfuld i relationsdannelsen til børn, forældre, kollegaer og ledelse
- Du kan tage ledelse af børnegruppen, planlægge, udføre og guide børnene i aktiviteterne i samarbejde med dine kollegaer
- Du er pædagogisk velfunderet og vil gerne dele ud af din faglighed og lære nyt
- Du har lyst til at bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø
- Du ønsker at videreudvikle et dagtilbud af høj kvalitet med det du brænder for
Rundvisning kan aftales med pædagogisk leder Nancy Guzmán på 26924966 eller leder Sophia Gravenhorst på tlf. 71701833. Vi holder løbende samtaler.
Fortæl i din ansøgning hvordan du støtter det lille barn i samspillet.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (nyuddannet pædagog starter på løntrin 28).
Dansk Tysk Børnehus er et sted hvor både danske og tyske traditioner mødes. Vi er en lille privat institution med 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn beliggende på Frederiksberg. Vi er en eftertragtet institution med god normering, sund økonomi og en meget engageret medarbejdergruppe. Børnehuset henvender sig til danske og internationale familier med forbindelse til det tyske sprog. Hovedsproget i institutionen er dansk, alle vores møder foregår på dansk, så der er ingen krav om at du skal kunne tale tysk.
Læs mere om os på http://www.dansk-tyskboernehave.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dansk Tysk Børnehus ApS, Mariendalsvej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041003