Ledige stillinger som IT-projektledere til ERP-projekter innen HR, Økonomi og Regnskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med koordinering og projektstyring i en kompleks organisation med stor variation i opgaverne? Har du solid erfaring med it-projektledelse med mange interessenter, og kan du facilitere samarbejde med leverandører og de andre styrelser i Skatteforvaltningen? Så er du måske vores nye kollega?

Vi søger to IT-projektledere til et nyoprettet kontor, der skal håndtere it-projekter relateret til ERP systemer indenfor HR, Økonomi og Regnskab, herunder et SAP ERP system.

Projektleder til ERP-kontoret
I rollen som projektleder arbejder du tæt sammen med opgavestiller fra en fagstyrelse under Skatteministeriet, samt systemarkitekter og systemejere med deres eksterne underleverandører på eksisterende systemløsninger. Du bliver en del af udformning af projekt- og styringsgrundlaget for de forskellige projekter. Som projektleder er du ansvarlig for at leverancer eksekveres til rette tid og kvalitet inden for den aftalte økonomiske ramme.

Du kommer til at arbejde i et nyt it-fagligt kontor, og du vil indgå i samarbejde med andre IT-projektledere, business analysts m.fl i kontoret. Du forventes at indgå positivt i opbygningen af kontoret, ligesom du får mulighed for at præge stillingen. Stillingen giver dig store faglige udviklingsmuligheder gennem samarbejde og mange forskelligartede opgaver. Samtidig vil du komme til at arbejde tæt sammen med erfarne it-faglige kolleger i nabokontorerne, hvor der er god mulighed for sparring og vidensdeling.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Sikre succesfuld projektgennemførsel ved at overholde deadlines og håndtere risici kompetent, samt sikre effektiv eksekvering og kontinuerlig fremdrift
  • Samarbejde med forretningens projektledelse og projektdeltagere
  • Udarbejdelse af projektgrundlag, projektplaner, styregruppemateriale, projektrapportering og øvrig projektdokumentation
  • Facilitering og styring af workshops med procesejere, systemejere og leverandører
  • Varetage interessenthåndtering og opbygge stærke interne relationer i en kompleks organisationsstruktur.
  • Optimering af samarbejdet med alle leverandører
Din baggrund
Du er en erfaren it-projektleder med solid erfaring – gerne fra en større kompleks organisation. Vi forestiller os at du har en relevant videregående uddannelse inden for IT eller økonomi og/eller anerkendte og relevante specialistkurser/certificeringer indenfor IT projektledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP, gerne FI, HR og BPC.

Det er en fordel, hvis du har:

  • demonstreret projektledererfaring med planlægning, eksekvering og kommunikation på større projekter
  • kendskab til forskellige it-udviklingsmetoder
  • erfaring med leverandørhåndtering
  • kendskab til ITIL og IT driftsprojekter
  • erfaring med projekter i staten og kendskab til den statslige styringsmodel
Som person trives du med at arbejde sammen med kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer. Du har gode faciliterings- og kommunikationsevner og formår at skabe en fælles forståelse mellem udvikling og forretning. Det er naturligt for dig at sikre og fastholde et godt overblik, og du trives med at drive mange opgaver fremad, samtidig med at du er proaktiv, initiativrig og tager ansvar for dine opgaver. Du har lyst til hele tiden at lære og er i stand til at sætte dig ind i komplekse IT-faglige og forretningsmæssige problemstillinger.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 13. august 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mads Jakobsen på tlf. 72 37 83 19. Grundet ferieperioden må du gerne sende en sms hvis du vil vide mere, så vender Mads tilbage hurtigst muligt.

Vi holder samtaler løbende. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen, og der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088507

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet