Ledende pædagogisk inspirator til traditionsrig børneinstitution

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Traditionerne stikker dybt i Louis P. og det gør vores pædagogiske hjerte også. Hvis du har en oprigtig brændende passion for ledelse og for at skabe højkvalitetsdagtilbud, så har du nu muligheden for at være inspirator til udformningen af fremtiden i Louis Petersens Børnegård.

Kan du mærke dine ambitioner for det pædagogiske felt brænder for at blive udlevet og at du har et klart billede af hvordan du skaber et stærkt følgeskab? Er du nysgerrig på det eksisterende og bevidst om, at kultur og tydelig retning er fundamentet for høj kvalitet og faglig udvikling, så vil vi se frem til at høre mere om dine visioner.

Der venter dig en spændende opgave i vores traditionsrige institution, hvor du skal kunne excellere i flere arenaer, både internt ift. udvikling af pædagogik og medarbejdere, men også eksternt, hvor det forventes, at du deltager aktivt i politiske aktiviteter, netværk og andet fagrelevant.

Din drivkraft skal skinne igennem

Du skal kunne formå at træde i karakter, da du skal overtage jobbet efter vores leder gennem 44 år, som har valgt at gå på pension. Så det at kunne balancere mellem tidligere tiders succeser og samtidig skabe drivkraften mod det nye kræver en stor grad af involvering og blik for at facilitere kommende forandrings- og udviklingsprocesser.

Helt grundlæggende forventer vi, at du har en solid erfaring med ledelse af dagtilbud og gerne ledelse af flere matrikler. Du skal have det økonomiske og administrative overblik, men også inddrage resten af ledelsesteamet i både den daglige og strategiske udvikling af institutionen

Organiseret netværk

Institutionen er tilknyttet paraplyorganisationen Børneringen, og du vil som leder indgå i et stærkt ledernetværk med ca. 100 lederkollegaer, ligesom du altid kan trække på Børneringens konsulenter inden for løn, regnskab, personalejura, psykologordning og ledelsesrådgivning.

Læs mere om Børneringen på deres hjemmeside www.borneringen.dk

Derudover er der lokale ledernetværk på Frederiksberg, som det forventes at du deltager i.

Louis Petersens Børnegård 

Louis P. er en selvejende institution med en tostrenget bestyrelse, en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Vi har netop afsluttet vores 6. ombygning siden 1984, så vi har skønne lokaler og faciliteter til vores 197 børn og 46 ansatte inklusive 4 køkkenmedarbejdere i produktionskøkkenet. 

Vi har 72 vuggestuebørn i 6 grupper, 100 børnehavebørn i 4 grupper og 25 skovbørnehavebørn, der tager til Rude Skov fra mandag – torsdag. Fredag er skovgruppen i institutionen, hvor de 4 bh. grupper skiftes til tage i skoven.

Vores hovedformål er at have glade børn i trivsel, som er trygge og udvikler sig i vante rammer med kendte ansigter. Vi har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til børnene og følger de kommunalt fastsatte læreplaner. Vi prioriterer et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. 

Du kan læse mere om institutionen på https://frb-louisp.aula.dk/

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1. oktober 2024. 

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. 

Der indhentes straffe -og børneattest ved ansættelse.

Arbejdssted

Godthåbsvej 81, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist

Mandag d. 12. august 2024 kl. 12.00

1. runde samtaler er mandag d. 19. august 2024

2. runde samtaler er torsdag d. 22. august 2024

Kontakt

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afgående leder Jette Hülsen på mail bornegaarden@louisp.dk eller telefon: 22505975. 

Der vil være rundvisning i uge 31 hver dag mellem 12.00-14.00 ved Charlotte, institutionens AMR. Kontakt hende for tilmelding på telefon: 51857457. 


Se mere på vores ansøgersite: https://app.ofir.com/site/borneringen



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3897bbed)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BØRNERINGEN, Høffdingsvej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085478

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet