Ledelseskonsulent med fokus på PLC og STEM søges til spændende skolevæsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du øje for ledelse af læring? Har du hjerte for PLC og STEM? 
Så er det dig vi leder efter. 

Vi søger en konsulent med lyst og drive til at videreudvikle god skoleledelse i et skolevæsen med deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Du skal have blik for styrken i lærende organisationer og lærende fællesskaber og et særligt blik for, hvad det kræver at lede og udvikle dem. 

På Frederiksberg er vejledere og ressourcepersoner, som understøtter børn og unges trivsel fagligt, relationelt og personligt forankret i Pædagogisk Læringscenter. Ledelse, udvikling og understøttelse af dette område ser vi som centralt for at styrke deltagelsesmuligheder i vores læringsmiljøer. 

Vi søger en konsulent, der har erfaring fra denne del af skolens virke og som særligt brænder for STEM-fagene. Du skal kunne se de muligheder, der er i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik for at styrke deltagelsesmuligheder og skoleudvikling i bredere forstand. Desuden skal du have lyst til at arbejde videre i det, vi allerede gør for at åbne skolen op for omverdenen i vores Åben Skole forløb.

Vi tilbyder: 

  • En sjældent ledig plads midt i maskinrummet på et solidt skolevæsen, som arbejder sammen og hvor vi har fokus på at give og få følgeskab. 
  • En skoleafdeling i udvikling. Vi ser os selv som et lærende fællesskab og har fokus på vores egen læring.  Netop nu opstarter vi et uddannelsesforløb, som skal styrke værktøjskassen og konsulentrollen. 
  • At blive en del af læringsfællesskabet: ’Ledelse og læring’, der udover dig består af tre dygtige konsulenter med stærk praksisbaggrund og lyst til at udvikle god skoleledelse, god didaktik og gode læringsmiljøer.
  • Et godt fællesskab med 20 hjælpsomme og humørfyldte kolleger, som vil hinanden.
  • Ledelse tæt på - med fokus på at du lykkes og trives. Udfordringer og høje forventninger- men også hjælp og plads til sårbarhed og personlig udvikling fagligt.
  • At du kan have forskelligartede bolde i luften og mulighed for at skifte bolde, når opgaverne og holdet skifter. Mulighed for at veksle mellem at være generalist og ekspert.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at lære og vil indgå i et lærende fællesskab
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har en nysgerrig tilgang i opgaveløsning og samarbejde
  • Har erfaring med skolepraksis vedrørende ledelse og læring
  • Er vild med STEM-fagene og deres muligheder
  • Har mødeledelses- og procesledelseserfaring
  • Er dygtig formidler i skrift og tale og har mod på at ’stå på ølkassen’

Du vil få ansvar for at:

  • Tegne og proceslede udviklingsforløb for skoleledelser sammen med en kollega og i tæt samspil med skolechef og sektionsledere
  • Videreudvikle STEM-området. Herunder at facilitere netværk for matematik- og naturfagsvejledere, samt ledere af PLC
  • Pleje og drive vores samarbejder med organisationer og institutioner omkring os i ’Åben Skole’
  • Afholde seminarer, workshops og ledermøder sammen med kollegaer

Skoleafdelingens kerneopgave er at udvikle, understøtte, kvalitetssikre og skabe sammenhæng i forhold til det politiske niveau, vores skole- og fritidstilbud, samt kommunens borgere. Skoleafdelingens arbejde hviler på Skolepolitikken Fremtidens Skole og de 7 børneløfter. Læs mere på ’Sammen om løfterne’ Folkeskolerne på Frederiksberg

Kontakt sektionsleder Line Berthelsen: libe23@frederiksberg.dk telefon: 28980097 for mere information og dialog om stillingen.

Ansøgningsfrist d. 1/9 2024

Første samtale d. 9/9 2024. Anden samtale d. 18/9 2024.

Tiltrædelse pr. 1/11 2024


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090856

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet