Lærer i logistiktjeneste på Føringskursus (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Landmilitære Operationer (CLO) ved Forsvarsakademiet søger en dygtig kaptajn til stillingen som lærer i logistiktjeneste ved Føringskursuselementet. Er du en holdspiller, som trives i en travl og dynamisk hverdag, hvor omdrejningspunktet er uddannelse og udvikling? Har du lyst til at være del af et team præget af sammenhold og professionalisme, hvor du kommer til at undervise i logistik og militære operationer på bataljons- og brigadeniveau? Kan du svare ja til disse spørgsmål, er der måske en stilling til dig som lærer i logistik i Føringskursuselementet ved Center for Landmilitære Operationer.

Om os

Føringskursuselementet hører til under Center for Landmilitære Operationer (CLO) ved Forsvarsakademiet, og arbejder til dagligt på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Føringskursuselementet består af 17 medarbejdere – primært majorer og kaptajner. Vores dagligdag er præget af en vekselvirkning mellem undervisning, doktrinudvikling og deltagelse i øvelser, kurser, seminarer m.m.

Vi har fokus på den militære profession, hvor den ultimative udfordring er føring og ledelse af landmilitære enheder. Føringskursuselementet har ansvar for udvikling, planlægning og gennemførelse af Føringskursus, som uddanner på bataljons- og brigadeniveauet. Vi spiller derfor en væsentlig rolle i udvikling og prægning af hærens kommende stabsofficerer og underafdelingschefer.

Føringskursuselementet har desuden ansvaret for uddannelserne for reserveofficererne, hvor der årligt gennemføres tre kurser på hhv. underafdelings-, bataljons- og brigadeniveau.


Om stillingen

Dine primære opgaver er at varetage planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i logistik- og militærpolititjeneste inden for militære operationer på Føringskursus. Ud over undervisning i logistik og militærpolititjeneste skal du også kunne varetage undervisning i taktik herunder retning af opgaver.

Du kan herudover forvente ind i mellem at få selvstændige sagsbehandlingsopgaver inden for uddannelse, pædagogik og/eller militære operationer, samt være projektofficer på forskellige aktiviteter.

CLO har stor fokus på kompetenceudvikling, og tjeneste i elementet kan derfor være et godt springbræt for din fremtidige karriere. Der er generelt mulighed for at styrke egne kompetencer gennem kurser og videreuddannelse, ligesom der vil være mulighed for at læse OFU/MMS i stillingen. Vi har i Føringskursuselementet et rigtig godt kollegialt og kammeratligt fællesskab, hvor vi udover at have fokus på hovedopgaven også kan diskutere og sparre med hinanden omkring faglige emner i fm. igangværende videreuddannelser.


Om dig

Du er kaptajn M321 og har som minimum gennemført føringskursus. Du skal have potentiale til videreuddannelse. Måske er du allerede i gang med denne. Du skal i kraft af din tidligere tjeneste have solid erfaring med logistik på bataljons- og brigadeniveau. Du har erfaring fra international tjeneste, gerne som chef for en logistikenhed og har forrettet tjeneste som logistiker på bataljons-, brigade- eller divisionsniveau.

- Du er en god formidler, har forståelse for samvirke og kan inddrage andre fagområder i undervisningen.
- Du kan fremstå som faglig ekspert med tidssvarende kompetencer og støtte op om elementets samlede opgaveløsning.
- Du kan formulere dig i et forståeligt og tilgængeligt sprog i skrift og tale på både dansk og engelsk.
- Du er fleksibel og helhedsorienteret, og kan holde fokus i en foranderlig hverdag.
- Du har gode samarbejdsevner, er engageret og innovativ.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og
tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er ved Forsvarsakademiet, Frederiksberg Slot.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jacob Alsing på mail: FAK-IMO-LO21@fiin.dk eller tlf. eller nuværende stillingsindehaver KN Anders Bennedsen på FAK-IMO-LO29@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Ansøgningsfristen er d. 3. december 2023. Tiltrædelse snarest mulig herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet er dansk forsvars værnsfælles center for militære studier. Vores aktiviteter består af uddannelse, forskning, rådgivning og formidling inden for militære kerneområder. Ydelserne er overvejende for forsvarets egne myndigheder og ansatte, men der udbydes også enkelte kurser til civile
uden for forsvaret. Gennem forskningsbaseret uddannelse i militære studier bidrager Forsvarsakademiet til, at forsvarets chefer kan kæmpe og vinde i morgendagens konflikter.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hærens Officersskole Frederiksberg Slot Postboks 314, Roskildevej , 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943512

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet