Lærer eller logopæd til undervisning af børn på et tidligt udviklingstrin

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du lærer – eller logopæd af uddannelse? Og har du lyst til at undervise børn på et tidligt udviklingstrin?

Skolen ved Nordens Plads er et helhedstilbud med omkring 230 børn og unge samt 170 medarbejdere. Vi har børn i dagbehandling, børn på et tidligt udviklingstrin, børn med udfordringer inden for autismespektrum forstyrrelser samt børn med generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi søger en lærer eller logopæd til et udviklende og spændende job i Huset - vores afdeling hvor børnene har svære generelle indlæringsvanskeligheder, og er på et tidligt udviklingstrin. Flere elever undervises på meget tidligt niveau, med fokus på forudsætninger for skolefaglig læring. Din opgave bliver, i et forpligtende tværprofessionelt samarbejde, at sikre at eleverne får udfoldet deres potentiale for personlig, faglig og social udvikling. Med nysgerrighed og ambitioner møder du børnene, hvor de er.

I Huset underviser vi ud fra materiale og taksonomi udviklet af vores logopæduddannede pædagogiske vejleder og Københavns professionshøjskole.
Som lærer eller logopæd i lærerstilling vil have det overordnede undervisningsansvar for 2 af de 5 klasser i Huset i tæt samarbejde pædagogerne i klasserne.

Ansættelse hurtigst muligt og senest 1. marts 2024.

Vi forventer:

  • at du har en specialpædagogisk faglig profil
  • at du kan planlægge differentieret og udviklende undervisning under hensyntagen til elevernes individuelle niveau og dagsformat
  • at du er ambitiøs på alle børns vegne og kan tilpasse din undervisning til den enkeltes udviklingsniveau.
  • at du har en mentaliserende tilgang til dig selv, dine elever og kollegaer
  • at du er indstillet på at arbejde i team med lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvor ligeværdighed i samarbejdet er et nøglebegreb
  • at du kan indgå i netværkssamarbejde med elever, forældre og andre fagprofessionelle

Vi tilbyder:
  • En stor og mangfoldig specialskole med højt til loftet
  • Kollegaer og en ledelse der brænder for vores børn og unges særlige talenter
  • Et dejligt arbejdssted midt på Frederiksberg, hvor alle vil både hverdag og udvikling
  • Tæt samarbejde med både pædagoger og medhjælpere i de 2 klasseteams, med skolens pædagogiske vejleder, som er logopæduddannet og med lærerkollega og børnehaveklasseleder, som har ansvaret for undervisningen i de 3 øvrige klasser i Huset.

Medarbejderne er med-ledende, først og fremmest i kerneteamet, men også i faglige og pædagogiske grupperinger. Desuden har skolen vejledere ansat og alle samarbejder tæt med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Vores ambitionsniveau er tårnhøjt, vi er i konstant udvikling og har mange projekter på tegnebrættet. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor børnenes udvikling er i centrum. Vi tror på, at børn gør det godt, når de kan.
Vores fokuspunkter er mentalisering og low arousal og visualiseret, struktureret pædagogik.

Ansøgningsfrist: den 31.12.2023, kl. 8.

Samtaler afholdes løbende og senest i uge 3.

Ansøgning sendes elektronisk og ledsages af uddannelsespapirer, gerne elektronisk billede samt udtalelser fra tidligere ansættelser og andre relevante bilag.
Løn og ansættelse i forhold til forhandlingsberettiget organisations overenskomst for lærere.
Ved ansættelse i stillingen skal der indhentes almindelig straffeattest samt en børneattest.

Skolen ved Nordens Plads
Sofus Francks Vænge 32
2000 Frederiksberg
Tel: 3821 1000

Afdelingsleder: Maj-Britt Lauritzen
Skoleleder: Ditte Wedel-Brandt



 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Sofus Francks Vænge 32, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953189

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet