Laboratoriekoordinator til Antibodies afsnittet på Statens Serum Institut

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring indenfor antistofudvikling og kunne du tænke dig at implementere og arbejde med phage display teknologi og rekombinant antistofproduktion?

Om SSI Antibodies afsnittet
I SSI Antibodies afsnittet vil du blive en del af et team bestående af 1 akademiker og 3 laboranter, som arbejder med alle processer fra planlægning af immunisering, til cellefusion og kloning samt produktion og oprensning af antistoffer. Karakterisering, kvalitetskontrol og salg af de producerede antistoffer er ligeledes opgaver, der varetages af medarbejderne i SSI Antibodies.

Hidtil har SSI Antibodies benyttet hybridoma teknologi til antistofudvikling og produktion, men SSI Antibodies afsnittet er inde i en spændende udvikling, hvor porteføljen af metoder til udvikling, produktion og karakterisering af antistoffer skal udvides, så den foruden traditionel hybridoma teknik også kommer til at omfatte bl.a. phage display teknologi, phage immunoprecipitation sequencing og rekombinant antistofproduktion.

Din hverdag hos os
Som laboratoriekoordinator i SSI Antibodies afsnittet bliver du inddraget i planlægningsprocessen omkring design og etablering af laboratoriefaciliteterne til de nye metoder, der skal opsættes i SSI Antibodies afsnittet. Du vil ligeledes skulle tage aktiv del i udarbejdelse, opbygning og vedligeholdelse af laboratoriets infrastrukturelle organisering.

I tæt samarbejde med den ansvarlige akademiker vil dine opgaver være at:

  • arbejde med at implementere phage display teknologien og andre nye analysemetoder
  • være ansvarlig for opsætning af nyt apparatur og udarbejdelse af tilhørende instruktioner
  • anvende de nyetablerede metoder i antistofudviklingsprojekter
  • være bindeled mellem laboratoriearbejdet, ansvarlige akademiker og projektejere.
Endelig vil du skulle sidemandoplære kollegaer og eventuelle studerende i udførelse af nye teknikker og anvendelse af nyt udstyr.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet laborant. Du har interesse for immunologi og minimum 4-5 års erhvervserfaring indenfor antistofudvikling og produktion.

Vi ser gerne, at du er:

  • selvstændig og arbejder struktureret og målrettet
  • positiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejde
  • god til at kommunikere på tværs af faggrupper
  • tålmodig og god til at lære fra dig
  • kan tale, læse og skrive på dansk og engelsk.
Derudover ser vi gerne, at du har

  • stor erfaring med celledyrkning og kromatografiske metoder til oprensning af antistoffer, og anvendelse af BLI, ELISA og WB til antistofkarakterisering
  • erfaring med programmering af Biomek-robotter og udvikling af multiplex-analyser på MSD-platformen
  • stor erfaring med PCR, DNA-oprensning, kloning og sekventering.
  • erfaring med kvalitetssikring.
  • arbejdet med phage display teknologi, recombinant antistofproduktion og/eller phage immunoprecipitation sequencing.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. laboranter.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afsnitsleder Tina Friis på +45 3268 3530.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33. Du kan læse mere om os på Statens Serum Institut (ssi.dk)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SSI, Artillerivej 5, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170845&DepartmentId=9184&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet