BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en levende og velfungerende kulturinstitution?
Har du flair for teknik, kulturafvikling og praktiske opgaver?
Så er denne stilling måske noget for dig!
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kulturmedarbejder med hovedansvar for drift og teknik inden for teater- og musikproduktion til Krudttønden på Østerbro. Som kulturmedarbejder spiller du en central rolle i driften og udviklingen af vores faciliteter og for, at vores kulturaktiviteter afvikles professionelt. Du vil med base i Krudttønden være en central person i samarbejdet med vores partnere og være ansvarlig for, at Krudttønden har et solidt fundament som performativt kulturhus.
Om stillingen
Som kulturmedarbejder har du det overordnede ansvar for at kende Krudttønden fra kælder til kvist, dets funktioner og muligheder. Du vil være den primære kontaktperson for vores faste partnere, og vil være behjælpelig med praktiske spørgsmål og vejledning. Du vil også være ansvarlig for at vise nye partnere rundt i huset og informere dem om husets procedure og funktioner. Med din tekniske forståelse og overblik, vil du hjælpe vores partnere med at forstå og bruge vores systemer og faciliteter fx guide dem i brugen af vores lys- og lydsystemer samt håndtere reparationer og henvendelser til relevante tekniske eksperter.
Du har blik for udviklingen/håndtering af det sceneteknikske. Du har ansvaret for at udføre tjek efter hver arrangement/forestilling, herunder teknisk kontrol, inventar og rengøring, for at sikre, at alt er i orden til næste arrangement.
Indkøb af nødvendige materialer og udstyr vil være en del af dine opgaver. Dette kan omfatte alt fra udskiftning af scenelamper og kabler til indkøb af inventar og forsyninger til vores bar/café.
Du skal have interesse og forståelse for kulturafvikling. Du skal hjælpe vores partnere, især nye, med at planlægge og afvikle deres kulturelle begivenheder i vores faciliteter. Du skal vejlede dem om opsætning, tekniske krav og kommunikation med relevante instanser.
Som en del af dine opgaver vil du være ansvarlig for at administrere bookingsystemet. Dette indebærer at foretage bookninger, oprette kontrakter og udstede fakturaer.
Vi leder efter en hands-on person, der ikke er bange for at tage fat og som kan have det overordnede blik på husets faciliteter. Arbejdet med Krudttønden vil være din primære opgave, men der vil også være opgaver på tværs af vores andre kulturinstitutioner i bydelen.
Vi lægger vægt på, at du
- har solid erfaring med sceneteknik – lyd og lys – både i forbindelse med opsætning og afvikling af koncerter mv.
- er klar til at udføre alle typer opgaver, uanset om opvaskemaskinen skal tømmes, teknikrummet skal omorganiseres, eller der skal udarbejdes ny Tech Rider for Kulturhusenes scener
- er god til at kommunikere og interagere med alle aktører både frivillige, musikere, bookingkollektivet m.fl.
- evner overblik og planlægning og selvstændighed
- er imødekommende og tålmodig i dit arbejde med nye arrangører
Kultur og Fritid Østerbro er en af 11 bydelsenheder under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi udvikler kultur- og fritidsoplevelser i samarbejde med borgere – fra det nære i hverdagen til det storslåede, der dækker hele byen. Kultur og Fritid Østerbro består af både kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg – alle med stor historik og med udsigt til en spændende fremtid. Kultur og Fritid Østerbro er passioneret omkring kulturhusudvikling, foreningsliv, samskabelse og forretningsudvikling.
Kort om Krudttønden
Krudttønden danner i dag rammerne om en musikscene, et teater og en kulturcafé, som fremadrettet skal blive et kraftcenter for performativ børne- og ungekultur. Udover profilændringen står huset også overfor en større renovering og ombygning. I Krudttønden samarbejder vi med faste partnere og fællesskaber, men også med rum for events og koncerter m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen indebærer aften- og weekendarbejde i forbindelse med afvikling af koncerter og arrangementer og møder med eksterne aktører. Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende 3F-overenskomst.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder for Krudttønden Emilie Bernt Haag på 2445 8227 i uge 28 og 32 mellem kl. 09-15.00.
Søg via linket senest torsdag den 10. august 2023
Vi holder første samtale i uge 34. Hvis vi vurderer, at vi har behov for en anden samtale, vil det være i uge 35. Du kan forvente at løse en case i forbindelse med en anden samtale.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193389&DepartmentId=19017&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877558