BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores kantine på TEC Frederiksberg søger vi en erfaren, faglært kok/cater, som både brænder for at lave mad og yde en super service overfor elever, kursister og ansatte.
Du vil indgå i et lille team på 3 medarbejdere og en fleksjobmedarbejder/praktikant.
Kantinen på TEC tilbyder et bredt, varieret sortiment. Dagen begynder med havregrød og så følger vi op med morgenboller, croissanter, pølsehorn, mini pizzaer, to varme retter, sandwich/bagels med fyld, salater, kager, sunde og søde snacks og et udvalg af drikkevarer. Vores kunder er primært elever og kursister på skolen, men mange ansatte gør også brug af kantinen. Derudover er der en del mødeforplejning med bl.a. morgenbrød, hjemmebagte kager, sandwich, heldagsforplejning til kursister, censorforplejning, svendeprøveafslutninger, receptioner og personalefrokoster.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være produktion af dagens varme retter hvoraf den ene er grøn (vegetarisk), deltage i menuplanlægning og hjælpe med varebestilling. Derudover skal du være frisk på at betjene kassen (sammen med de øvrige medarbejdere i kantinen) og naturligvis indgå i dagligdagen ift. rengøring, egenkontrol og diverse ad hoc opgaver.
Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 6.30-14.30 og fredag slutter arbejdsdagen kl. 14.00.
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet gastronom med specialet kok (eller cater)
- brænder for dit fag
- er kreativ og evner at finde på nye spændende retter som appellerer til den unge målgruppe
- har flere års erfaring med køkken-/kantinearbejde
- har kendskab til minimering af madspild
- er udadvendt og serviceminded
- trives i et "ungt" miljø
- kan tale og læse dansk
- har erfaring med kunde-/kassebetjening
Vi tilbyder:
- overenskomstmæssig løn iht. SBA Kantineoverenskomsten
- pensionsordning
- hyggelig kantine med god atmosfære
- stort produktionskøkken
- gode udviklingsmuligheder
- god sparring med kolleger og andre kantiner
- gratis parkering
Bemærk, at ansættelsen er omfattet af kollektiv ferielukning dvs. der er ferielukket i ca. 5-6 uger om sommeren, uge 42, mellem jul og nytår, uge 7, tre dage påske, fredag efter Kr. Himmelfart og Grundlovsdag.
Kantinen på TEC Frederiksberg drives af Københavns Kantine Service. Vi har drevet kantiner - både offentlige og private - siden 1995. Vi lægger stor vægt på kundetilpassede kantineløsninger, hvor vi sammen med kunden får sammensat det sortiment, som passer bedst til kundernes ønsker og krav. Derudover arbejder vi bl.a. med bæredygtighed, minimering af madspild og optimal udnyttelse af råvarerne. Vi ved, at vores medarbejdere er vores ansigt ud ad til og derfor gør vi en stor indsats for at finde de rette medarbejdere til hver kantine. Hermed opnår vi den største kundetilfredshed, hvor kvalitet, smag, økonomi og service går op i en højere enhed.
Vi afholder løbende jobsamtaler, så er du interesseret i stillingen, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Husk at mærke din ansøgning/mail "Frederiksberg".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
161 v/Københavns Kantine Service, Stæhr Johansens Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106067