Koordinerende sagsbehandlere søges til Center for sygedagpenge - Bliv en del af ambitiøst jobcenter med fokus på borgeren

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at opretholde og styrke det faglige niveau i et af landets mest ambitiøse jobcentre?

Desværre må vi igen sige farvel til 2 dygtige kolleger, den ene ønsker at læse videre og den anden har fået job tætte på sin bopæl. Derfor søger vi nu to nye dygtige kollegaer.

I Jobcenter Frederiksberg arbejder vi målrettet med strategien Job i fokus i forhold til alle vores målgrupper. På baggrund af denne strategi har vi fokus på arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft i centrum og sigter mod den korteste vej til arbejde og uddannelse. Vi ønsker at støtte den enkelte borger til en plads på arbejdsmarkedet der, hvor chancerne for selvforsørgelse er størst. 

Vi har desuden fokus på ”Borgerperspektivet” som har til formål, at styrke kvaliteten yderligere i vores dialog og samarbejde med borgerne og vi har derfor borgeren fra start til afslutning, hvad enten borgeren vender hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, eller har et længere fravær, hvor borger enten får forlænget sygedagpengene, eller overgår til et jobafklaringsforløb.

Center for sygedagpenge er et center med ca. 40 medarbejdere fordelt på myndighedsområdet og indsats, i form af fastholdelseskonsulenter. 

Vi søger to koordinerende sagsbehandlere til myndighedsområdet.

I Center for sygedagpenge arbejder vi tæt sammen, sparrer med hinanden, også på tværs af teams – trivsel og faglighed vægtes højt!

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i en attraktiv organisation, hvor borgeren er i centrum og fagligheden høj 
  • En sagsstamme på omkring 45 løbende sager i sygedagpenge og jobafklaring hvor indsatser vælges ud fra viden om, hvad der virker for at støtte den enkelte borger tilbage på arbejdsmarkedet 
  • Engagerede kollegaer, der har fokus på løbende at udvikle indsatsen i forhold til at opnå bedst mulige resultater, hvor det at lære fra hinanden er højt prioriteret  
  • Selvstændigt job med stort ansvar og mulighed for faglig sparring med sundhedskonsulenter og lægekonsulent samt deltagelse på tværfaglige konferencer
  • Regelmæssig supervision med fokus på udfordringer forbundet med at arbejde tæt med sygemeldte borgere
  • Mulighed for deltagelse i projekter på tværs af forvaltningen
  • Fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde 
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Mulighed for at blive en del af Kommunens Rehabiliteringsteam som mødeleder
  • Individuel tilrettelagt opstartsplan med tæt opfølgning og tilknyttet mentor 

Jobindhold:

  • Opfølgning og samtaler med fokus på et aktivt, arbejdsmarkedsrettet forløb.
  • Administrativt arbejde som fx; vurdering af uarbejdsdygtighed, udarbejdelse af indsatsplaner, indhentning af akter fra relevante aktører samt udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del. 
  • Forberede sager til rehabiliteringsteamet efter ophør af sygedagpenge 
  • Etablering af beskæftigelsesrettede indsatser og opfølgning på disse 
  • Inddragelse af og samarbejde med relevante samarbejdspartnere i og udenfor organisationen, såsom fastholdelseskonsulenter, beskæftigelsesenheden F86, sundhedssektoren, misbrugscentre, uddannelsesinstitutioner mm

Det er vigtigt for os, at du:

  • Har praksiserfaring med myndighedsrollen og erfaring med målgrupperne samt kendskab til de lovgivningsmæssige rammer på beskæftigelsesindsatsområdet 
  • Er i stand til at skabe motivation for forandring for borgerne, med udgangspunkt i borgerens eget perspektiv
  • Kan koordinere og samarbejde med borgeren omkring det samlede forløb med klart udviklingsfokus i forhold til borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet
  • Kommunikerer tydeligt både i skrift og tale
  • Har en struktureret og systematisk tilgang til det administrative arbejde 
  • Har mod på og lyst til at indgå i en travl hverdag, hvor indsatsen over for borgerne og dermed også din opgaveportefølje udvikles løbende, mens vi løser kerneopgaven

Løn og ansættelsesforhold:

Ansættelse pr. 1. november 2024.

Stillingerne er på 37 timer ugentlig med flekstidsordning. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Anne-Marie Bennetzen på anbe18@frederiksberg.dk tlf. 2898 5780 eller teamleder Michael Broe-Christiansen på mibr20@frederiksberg.dk  tlf. 2898 2117 (ferie 14.8 til 4.9.24), eller Socialrådgiver Julie Mohr Kristoffersen jukr04@frederiksberg.dk tlf. 3821 5777

Du kan læse mere om Frederiksberg kommune som en attraktiv arbejdsplads her

Der er ansøgningsfrist fredag den 6. september 2024 kl. 12.00

Jobsamtaler afholdes tirsdag den 17. september 2024 og 2.runde mandag den 23. september 2024.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095619

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet