Koordinerende og administrativ profil med interesse for jura til Contract Management & Legal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv som del af en stor juridisk enhed med et stærkt fagligt miljø og et godt fællesskab? Og brænder du for at løse forskelligartede opgaver indenfor it-kontrakter og hjælpe med at koordinere strategiske udviklingsprojekter? Så er du måske vores nye kollega i Contract management & Legal.

Om stillingen
Vi søger en generalist, der vil være en del af et kontor med et godt socialt miljø, hvor sparring og samarbejde vægtes højt. Du kommer til at bidrage med at opbygge, udvikle og understøtte Udviklings – og Forenklingsstyrelsens juridiske enhed. I din hverdag hos Contract Management og Legal vil du bl.a. komme til at bistå kontorchefen med følgende opgaver:

  • Koordinere og bidrage til ambitiøse strategiske udviklingsprojekter indenfor vores område
  • Vedligeholdelse af kontraktparadigmer indenfor drift, udvikling – og vedligeholdelse
  • Vedligeholdelse af omfattende standarder og processer indenfor IT contract management
  • Kontrakt og økonomiopfølgning ifm. en portefølje af it-kontrakter, inklusive håndtering af interne samarbejdspartnere såvel som eksterne leverandører
  • Udarbejde referater og læse korrektur på materiale samt diverse ad hoc bistand til contract managers
  • Bistå med indstillinger til ledelsen samt opfølgning på og implementering af ledelsesbeslutninger
  • Varetagelse af tværgående opgaver af administrativ karakter, herunder daglig koordinering, mødebooking og forberedelse
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der trives i et juridisk miljø i en politisk drevet organisation. Du kan både være i din spæde start af din karriere eller have nogle års erfaring - det er ikke afgørende. Det vigtigste er at du har mod på at lære om vores faglige område, og på at få en bred viden om de øvrige områder i UFST.

Din uddannelse er ikke afgørende. Vi forestiller os, at du er kontorassistent, professionsbachelor i offentlig administration, diplom i skat eller lignende, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med it-kontrakter, og til et job med en bred kontaktflade.

Vi lægger vægt på, at du er:

  • serviceminded og bidrager til arbejdsglæden
  • en stærk koordinator
  • struktureret og følger opgaverne til dørs
  • kendt for din grundighed og har blik for detaljerne
  • selvstændig og ansvarsbevidst
  • skarp til retskrivning og har flair for enkel kommunikation
  • stærk på IT, også på mere end ”almindeligt” brugerniveau
  • loyal og respekterer fortrolighed i det tætte arbejde med ledelsen.
Hvis ovenstående beskrivelse lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Udviklings – og Forenklingsstyrelsen kan tilbyde dig en stor og spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt juridisk miljø. Du får også:

  • et højt fagligt miljø og en stærk teamspirit, hvor sparring og udvikling prioriteres
  • udfordrende arbejdsopgaver i en stor organisation med udviklingsmuligheder
  • en dynamisk arbejdsdag, hvor der er plads til sjov og spas
  • løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for efteruddannelse
  • en arbejdsplads på Frederiksberg tæt på offentlig transport og med privat parkeringskælder
  • fleksibilitet i hverdagen afhængig af dine opgaver.
Om kontoret Contract Management og Legal
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) understøtter og driver vi digitaliseringen af den danske skatteforvaltning. Vores arbejde har stor bevågenhed – både politisk og i offentligheden.

Contract Management og Legal fungerer som styrelsens interne ”advokatkontor” i relation til it-kontraktretlige spørgsmål samt håndteringen af forhandlinger og tvister. Gennem vores specialiserede juridiske ekspertise, teknologiske indsigt og brancheforståelse leverer vi pragmatiske, værdiskabende og operationelle løsninger på komplekse juridiske problemstillinger. Vi har det rammesættende ansvar for den strategiske udvikling og ambitiøse professionalisering af kontrakt – og leverandørstyring på tværs af Skatteforvaltningen.

Du vil blive ansat i kontoret Contract Management og Legal, der hører ind under fagområdet Ressourcer og Portefølje. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige kontorer på tværs af UFST.

Kontoret består af tre contract management teams, et legal team og et license management team, der bl.a. har følgende opgaver:

  • Kontrakt og leverandørstyring af Skatteforvaltningens samfunds – og forretningskritiske it-kontraktportefølje
  • Håndtering af samarbejdsflade til vores interne samarbejdspartnere såvel som eksterne leverandører i forbindelse med it-drift, nyudvikling og – videreudvikling
  • Deltagelse i IT-udbud med et kontraktkonciperingsperspektiv
  • Udarbejdelse og løbende vedligeholdelse af kontraktparadigmer indenfor drift, udvikling – og vedligeholdelse
  • Udvikling af samarbejdet med vores leverandører og strategisk udvikling af vores område
  • Gennemførsel af forhandlinger og tvistløsning, herunder håndtering af rets- og voldgiftssager
  • Diverse juridisk ad hoc rådgivning til kolleger i kontoret samt øvrige interessenter i UFST
Kontoret består af 23 medarbejdere.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 19. februar 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Majbritt Meinfeldt på tlf. 72 37 60 51 eller via mail majbritt.meinfeldt@ufst.dk. Samtaler afholdes løbende.

Ansættelse pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter.

Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil blive indhentet reference og straffeattest forud for ansættelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984719

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet