Kontorchef til kontoret Legacy og Modernisering i underdirektørområdet Modernisering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du erfaren leder med baggrund i it- og forretningsprojektorganisationer, kan du sætte retning, drive politiske processer og besidder du passion for at skabe solide og gennemsigtige beslutningsoplæg til topledelsen? Så er du måske den kontorchef, som vi søger til kontoret Legacy og Modernisering under underdirektørområdet Modernisering.

Modernisering er forankret under fagområdet Person, Bolig og Arkitektur i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), som er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til store programmer i milliardklassen.

Om jobbet
Modernisering af Skatteforvaltningens it-portefølje er højt prioriteret politisk, og derfor arbejder UFST tæt sammen med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen om, hvordan de mange it-projekter gennemføres og styres. Som led i at styrke arbejdet er vi netop blevet etableret som et selvstændigt underdirektørområde, som vi løbende skal udvide for bedst muligt at understøtte den tværgående moderniseringsindsats i Skatteforvaltningen.

Kontoret Legacy og Modernisering har ansvaret for at understøtte de mange komplekse moderniseringsprojekter på tværs af Skatteforvaltningen og er drivende i arbejdet med at udvikle koncepter for, hvordan moderniseringen gribes an. Du vil i denne forbindelse være med til at understøtte en række projekter inden for moderniseringsaktiviteter på tværs af styrelsen.

Kontoret har desuden ansvaret for betjening, afrapportering og udarbejdelse af beslutningsgrundlag til topledelsen vedrørende moderniseringsarbejdet, herunder sekretariatsbetjening for en række beslutningsboards. Det bliver således centralt for rollen at være med til at sikre, at vi understøtter topledelsen med den strategiske tværgående prioritering af og opfølgning på moderniseringen af Skatteministeriets it-portefølje. Det er en opgave med stor strategisk betydning for hele Skatteforvaltningen i fremtiden.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Gennemførelse af analyser på bl.a. forretningsprocesser og det nuværende systemlandskab
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag, beslutningsoplæg, forelæggelser og notater til direktionsbetjening
  • Videreudvikling af sekretariatsarbejdet med henblik på at styrke processer og kompetencer mht. håndtering af bestillinger og øvrig sagsbehandling
  • Betjening af moderniseringsboardet og øvrige mødefora
  • Udvikling og implementering af kommunikationsmateriale vedrørende moderniseringsarbejdet både internt i Skatteforvaltningen og eksternt til fx leverandører og andre offentlige samarbejdspartnere
  • Sikre udvikling og vedligeholdelse af styringskoncepter, herunder moderniseringsplanskonceptet og koncepter for systemhandlingsplaner, tilstandsvurderinger, målbilleder for it-systemer, it-handlingsplaner, fremdriftsrapportering og prioriteringsmodeller
  • Samarbejde bredt i UFST og Skatteministeriets koncern med god interessehåndtering
  • Bistå med opbygningen af underdirektørområdet i samarbejde med underdirektøren og øvrige ledere i området
Om dig
Vi søger dig som:

  • Har solid erfaring som fag-og personaleleder, fortrinsvis inden for offentlig administration eller en lignende kompleks organisation, gerne som sekretariatsleder
  • Har demonstreret evnen til at sætte retning og skabe resultater i en politisk styret organisation og gerne erfaring med direktionsbetjening og løbende betjening af direktionsniveauer, fx fra et ledelsessekretariat
  • Er en stærk kommunikator, der kan håndtere interessenter på alle niveauer og som formår at opbygge stærke relationer på tværs af organisationer
  • Solid erfaring med beslutningsprocesser, governance og styringsprocesser i statslig regi
  • Er en strategisk tænker med en politisk forståelse og evnen til at handle proaktivt
  • Har kendskab til statens it-projektmodel og programmodel samt erfaring med forandringsledelse
  • Du kan lide at få processer til at lykkes i store og komplekse organisationer
Det tilbyder vi dig

  • En nøglerolle i at drive og sikre vigtige strategiske beslutninger for Skatteforvaltningens moderniseringsarbejde på it-området
  • Mulighed for at præge og udvikle underdirektørområdet Legacy og Modernisering i tæt samarbejde med underdirektør og ledelseskollegaer
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede og kompetente medarbejdere og lederkolleger
  • En arbejdsplads, hvor struktur, orden og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
Din organisatoriske placering
Du bliver en del fagområdet Person, Bolig og Arkitektur i Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Området består af fire underdirektørområder under fagdirektør Bo Hjorth Jensen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. underdirektør for Modernisering Ann-Sofie Tjørnehøj på tlf. 29919730.

Send din ansøgning sammen med CV og eksamenspapirer senest den 20. marts 2024 via linket ’Søg stillingen’. Vi afholder løbende samtaler, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. maj 2024.

Der vil blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007064

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet