BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du relevant erfaring med ledelse af udviklingsprojekter, drift og vedligeholdelse af it-systemer? Vil du bidrage til udvikling af brugervendte erhvervssystemer, varetage EU-relaterede løsninger inden for moms- og punktafgifter samt udviklingsaktiviteter på hhv. EU-, selskabs- og udbytteskatteområdet? Så er det måske dig, vi søger til rollen som kontorchef for Erhvervs- og EU-løsninger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Fremtiden er digital
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder vi for at etablere fremtidens digitale Skatteforvaltning. Vi har ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af IT-systemer og dataløsninger i Skatteministeriets koncern. I tæt samarbejde med de øvrige styrelser udvikler vi løsninger, der sikrer, at Skatteforvaltningen har teknologisk tidssvarende, brugerorienterede IT-løsninger af høj kvalitet, som både overholder krav og gældende lovgivning. På den måde skaber vi fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor – til gavn for hele samfundet.
Om jobbet
I Kontoret Erhvervs- og EU-løsninger arbejder vi med drift, vedligeholdelse og videreudvikling af brugervendte erhvervssystemer, som understøtter et dialogbaseret indberetningsforløb.
Kontoret er en del af underdirektørområdet Erhverv, Selskab og Kanaler – et dynamisk område, der i de kommende år står overfor en betydelig udvikling, særligt i forhold til EU-relaterede løsninger. Dit kontor får en central rolle i at drive denne udvikling, ligesom kontoret får ansvaret for en række IT-moderniseringsinitiativer.
Du kommer til at lede et kontor med 10 dedikerede medarbejdere, herunder en souschef, systemejere og projektmedarbejdere. Kontoret forventes at vokse i takt med gennemførelsen af en række moderniserings- og nyudviklingsinitiativer på erhvervsområdet. Du vil referere til underdirektøren for Erhverv, Selskab og Kanaler, og bliver en del af et lederteam med fem kontorchefer og fire souschefer.
Din nye arbejdsplads
Du vil blive en del af en organisation, der beskæftiger sig med komplekse og udfordrende opgaver, hvor både høj faglighed og dedikation er afgørende. Vi lægger vægt på at give gode muligheder for faglig og personlig udvikling for den enkelte, ligesom vi igennem en række tværgående indsatser og fokusområder understøtter et sundt arbejdsmiljø med høj trivsel. Som kontorchef i Erhvervs- og EU-løsninger under området Erhverv, Selskab og Kanaler, vil du indgå i et engageret lederteam. Vores kultur bygger på tillid og respekt, og vi er dedikerede i vores tilgang til opgaveløsningen, samtidig med at vi vægter samarbejde og sparring om både faglige og ledelsesmæssige udfordringer højt.
Engageret og erfaren leder med fokus på drift og resultater
Du har en relevant videregående uddannelse, dokumenteret ledelseserfaring og erfaring med at drive store og/eller komplekse it-projekter. Vi forventer desuden, at du har erfaring med drift og vedligeholdelse af it-systemer samt leverandørstyring og gennemførelse af udbud. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Drives af udfordringer og af at løse komplekse problemstillinger.
- Har en klar holdning til god ledelse og er en nærværende samt engageret personaleleder.
- Kan samarbejde på alle niveauer i en organisation med mange interne og eksterne samarbejdsflader, og kan opbygge tætte relationer til relevante samarbejdspartnere samt navigere i et komplekst interessentlandskab.
- Har lyst til og motiveres af at indgå i et lederteam, hvor fællesskab og løbende sparring prioriteres højt.
- Har veludviklede kommunikative evner, er beslutningsdygtig og formår at fastholde motivationen på trods af eventuelle udfordringer.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer samt relevant dokumentation via nedenstående link senest den 24. maj 2024 Tiltrædelse er snarest muligt herefter. Vi holder samtaler løbende. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Anders Wolff på telefon 7238 9973 og kontorchef Søren Kjær Jensen på telefon 3078 5203.
Du skal være opmærksom på, at der vil blive gennemført logisk- og personlighedstest som led i ansættelsesproceduren. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041297