BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe succes for erhvervslivet og Toldstyrelsen? Har du erfaring med ledelse af kompetente specialister, og interesse for machine learning, analytics og business intelligence? Og brænder du for at sikre strategisk retning og at kontoret har de rette ressourcer og kompetencer for at komme i mål med opgaven?
Vi søger en kontorchef til kontoret Data og Analyse, der p.t. består af 18 medarbejdere. Data og Analyse er en del af Tolddomænet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), som p.t. er i færd med implementeringen af et af de største it-transformationsprogrammer i Danmark, EUTK-programmet. Den nye EU-toldlovgivning (EU-Toldkodeks - EUTK) medfører store ændringer for både erhvervslivet og i Toldstyrelsen i Danmark, herunder udskiftning af hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet. Det har meget stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for kontrollen af varer der passerer grænsen til EU, for danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.
Om stillingen
Kontorets fornemmeste opgave er at levere machine learning modeller og business intelligence løsninger til Toldstyrelsen. Dette indebærer at sikre den bedst mulige anvendelse af data og analyser, der kan understøtte it-systemerne på toldområdet. Kontoret er ansvarlig for at udvikle og implementere alle kapabiliteter inden for datamodellering, machine learning modeller, analytics og business intelligence til alle programmets projekter og aktiviteter samt medansvarlig for eksekvering af programmets og Toldstyrelsens datastrategi. Kontoret driver et tværgående dataprojekt i tæt samarbejde med medarbejdere fra andre kontorer, Toldstyrelsen og eksterne leverandører. En lang række løsninger er allerede i drift, så et vigtigt fokus for kontorchefen er at få opbygget en organisation, der både kan eksekvere på udviklings- og supportopgaver.
Som kontorchef i Data og Analyse EUTK er du leveranceansvarlig for:
- Datastrategi i tæt samarbejde med Toldstyrelsen og andre fagdomæner i UFST
- Tværgående dataprojekt til aftalt økonomi, scope og tid
- Datamodellering herunder datakvalitet, standardisering og dokumentation
- Analytics og machine learning, herunder scope af løsninger i samarbejde med Toldstyrelsen, udvikling, træning, test og idriftsættelse af risikomodeller
- Business Intelligence – Udvikling, test og produktionslægning af nye forretningsvendte BI-løsninger i samarbejde med vores øvrige faggrupper
- Kvantitative analyser i form af dataudtræk og ad hoc analyser som fx segmentering
- Give sparring og inspiration til et stærkt fagligt miljø og sikre høj faglig modenhed i kontoret
- Sikre personaleledelse af 18 ambitiøse datafaglige medarbejdere, herunder rekruttering, kompetenceudvikling, fastholdelse, trivsel og faglig sparring om opgaver.
- Sikre korrekt allokering af medarbejdere i de agile teams samt koordinering herom med agile ledere.
- Sikre at UFST’s strategi eksekveres inden for kontorets kompetenceområder
- Drive Data og Analyse systemboardet, der sikrer prioritering af løbende udviklingsopgaver samt prioritering af relevante driftsinitiativer
- Opbygge og vedligeholde tætte relationer til Toldstyrelsen og i UFST
Vi søger en ambitiøs, udadvendt og relations fokuseret leder, som tager ejerskab i at levere løsninger af høj kvalitet. Du har ledelseserfaring, og det er afgørende at du er en engageret og inspirerende leder. Du er en optimistisk person med et stort drive, som formår at frigøre og udvikle medarbejdernes potentialer.
Du har en relevant videregående uddannelse (matematik, statistik, data engineering ell. lign), og i særdeleshed en stor evne til hurtigt at sætte dig ind i forretningsprocesser og kundebehov. Det er en fordel, hvis du har erfaring som leder for komplekse data-/BI-organisationer. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til agil udvikling, som er den udviklingsmetode og styringsmodel vi anvender.
Derudover lægger vi vægt på, at du har følgende kompetencer:
- du har stærke analytiske kompetencer og er udviklingsorienteret
- du evner at skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger
- du er en troværdig leder, der kan motivere og sætte klare mål
- du kan navigere i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed og stort pres
- du er samarbejdsorienteret og evner at opbygge stærke netværk.
Vi tilbyder
Du får i dette job stor mulighed for selv at præge dagsordenen og du bliver en del af en åben, ærlig og tillidsbaseret ledelsesstil. I Tolddomænet har vi mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt.
Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og med parkering i kælderen.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest den 19. november 2023.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underdirektør, Christian Vinther på telefon 72389083
Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEM, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936139