Kontorchef for ledelsessekretariat søges til at drive strategisk udvikling i komplekse politiske organisationer

dato

Vil du være med til at drive og videreudvikle et velfungerende ledelsessekretariat? Har du dyb og bred erfaring som leder og erfaring med interessenthåndtering i komplekse, politiske organisationer? Så er du måske den nye kontorchef for vores ledelsessekretariat.

Som kontorchef for Ledelsessekretariat Told, Motor og Tværgående Drift får du ansvar for at sikre stabile og koordinerede processer for ledelsesbetjening op mod fagdirektøren og underdirektørerne i området, herunder sikre effektiv driftsstyring og sagsflow samt understøtte, at der sættes en klar retning for fagområdet, og at der drives effektiv målstyring i fagområdet.

Kontoret fungerer som indgang ift. sagsbehandling for hhv. Toldstyrelsen og Motorstyrelsen og driver og koordinerer samtidig udviklingen af UFST's driftsstrategi og understøtter topledelsen i det strategiske arbejde med it-drift. Endelig er kontoret med til at skabe et fundament for en strategisk og transparent pipeline og prioritering af den samlede portefølje af it-projekter på Told- og Motorområdet.

Kontoret består i dag af 21 medarbejdere - heraf to souschefer - med forskellige baggrunde og grader af anciennitet i Skatteforvaltningen, men alle med et højt fagligt niveau. Kontoret har fokus på at hjælpe hinanden, og der arbejdes kontinuerligt på at forbedre og optimere såvel kvalitet som processer.

Erfaren leder med fokus på interessenthåndtering, personaleledelse og struktur
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse på kandidatniveau som fx cand.merc. eller cand.scient.pol.

Dertil ser vi gerne, at du har:

  • Indgående ledelseserfaring og erfaring med interessenthåndtering i politisk styrede organisationer.
  • Erfaring med sekretariatsbetjening i statslige institutioner.
  • Kendskab til programstyring og ledelsesbetjening i komplekse, politiske organisationer.
  • Gode samarbejdsevner og evner til at opbygge netværk.
  • Erfaring med at omsætte komplekse processer og problemstillinger til konkrete resultater.
Du trives som leder med alt fra motivation og involvering af medarbejderne til strategisk sparring med den øverste ledelse. Din arbejdsform er præget af fremsyn og struktur, og du udviser høj arbejdskapacitet og arbejdsmoral. Dit engagement og din vilje til at skabe resultater kombineret med egenskaber som gennemslagskraft, overblik og vedholdenhed, er afgørende forudsætninger for din succes. Og så skal du trives med en travl og meget alsidig hverdag med masser at nye udfordringer i konstant flow.

Vigtigst af alt forventer vi, at du:

  • Er en synlig og nærværende leder med fokus på inspiration, samarbejde og troværdighed.
  • Kan sætte klare mål og drive dit område fremad på en motiverende og inkluderende facon.
  • Har politisk tæft og kan navigere og trives i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed.
  • Har en tillidsvækkende, kommunikerende og konstruktiv tilgang, der gør, at du naturligt opnår autoritet og respekt på alle niveauer.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, dit CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” den 4. september 2026. Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til underdirektør Franci Susanne Johansen på tlf. 72 37 25 83.

Forud for ansættelsen vil der desuden blive indhentet en straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil blive Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5e3bab74-f265-421f-93eb-ba9ad95e093d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler