BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en processtærk generalist og vil du arbejde i krydsfeltet mellem politik og forvaltning i en stor politisk styret organisation? Så er du måske vores nye konsulent i Sekretariatet på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune.
Om stillingen
Som vores nye konsulent i Sekretariatet på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet vil du indgå i den kommunalpolitiske beslutningsproces og arbejdet i forvaltningens maskinrum. Der er tale om en tidsbegrænset stilling til og med juli 2025.
Dine primære arbejdsopgaver ligger på sundheds- og omsorgsområdet med betjening af vores sundheds- og omsorgschef og de to politiske udvalg Ældre- og Omsorgsudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. De to udvalg har samlet set ansvaret for den største del af kommunens samlede budget, og udvalgenes store ressortområde omfatter i 2024 blandt andet byggeprojekter, tilsynsrapporter, udbud af plejecenterdrift, indsatser for sundhed og forebyggelse, økologi i madlavningen, strategi for frivilligt socialt arbejde og ikke mindst uddannelse, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere til social- og sundhedsområdet.
Du kommer til at arbejde med politisk understøttelse, ledelsesbetjening og sagsbehandling. Du vil indgå som en integreret del af holdet i vores mange arbejdsstrømme. Opgaverne omfatter blandt andet:
- Udarbejdelse af politiske udvalgssager samt koordinering af dagsorden for de politiske udvalg
- Tilrettelæggelse af besøg, temamøder og studieture for de politiske udvalg
- Borgmester- og udvalgsformandsbetjening, herunder taleskrivning
Vi går ind i en tid med forandringer for kommunerne på både ældreområdet og sundhedsområdet med blandt andet ældrereformen og sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, som kommer til at lægge spor for fremtidens ældrepleje. Du vil komme til at indgå i kommunens samlede arbejde med at omsætte de nationalpolitiske ambitioner til kommunale bæredygtige løsninger tæt på borgeren.
Vi kommer til at trække på og udvikle den faglige viden, som du kommer med. Der er altså rum for, at vi tilpasser dine opgaver ud fra dine erfaringer og kompetencer.
Din profil
Du har en relevant videregående uddannelse i en samfundsvidenskabelig retning, og du har gerne et par års erfaring fra en politisk styret organisation. Erfaring fra sundheds- eller omsorgsområdet er en fordel, men ikke et krav.
Derudover forventer vi, at du:
- Kan tænke analytisk og har gode formidlingsevner
- Kan drive processer i en politisk styret organisation
- Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, men også kan samarbejde med andre
- Er dygtig til at skabe løsninger på tværs af organisatoriske enheder og faggrupper
- Er fleksibel, effektiv og god til at bevare overblikket, også når det til tider går stærkt
- Er initiativrig og positiv og har gåpåmod i forhold til opgaverne
Om Sekretariatet på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) i Frederiksberg Kommune har som mission at støtte borgeren i aktivt at medvirke til at leve et selvstændigt liv med udgangspunkt i egne ressourcer og netværk. Sekretariatets vigtigste opgaver er at understøtte kommunalbestyrelsen, den administrative ledelse og de tre SSA-afdelinger i at lykkes med den mission.
Det gør vi med:
- Politikudvikling og politisk betjening på tværs af de tre fagområder
- Ledelsesbetjening, organisationsudvikling samt faglig understøttelse af de tre SSA-afdelinger
- Åbenhed om og kvalitetssikring af politiske og administrative beslutninger gennem varetagelse af tilsyn, klager, kommunikation mv.
- Udvikling, administration og faglig understøttelse af gode og sammenhængende uddannelsesforløb for elever og studerende på social- og sundhedsområdet
- Samskabelse om velfærdsydelserne med borgerne og civilsamfundet
Sekretariatet er et centralt bindeled opadtil og på tværs af organisationen, og vi har derfor en høj grad af professionalisme i vores daglige omgangsform – men altid på grundlag af en glad og uformel tone. Du bliver en del af vores kontor med ca. 20 kollegaer. Vi værdsætter det faglige og sociale fællesskab internt i kontoret og med de andre kontorer og afdelinger i forvaltningen.
Du kan finde Frederiksberg Kommunes politikker på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet via dette link: https://www.frederiksberg.dk/politik/politikker-og-planer.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt og senest 1. oktober 2024. Der er tale om en midlertidig stilling til udgangen juli 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, hvor lønnen forhandles med udgangspunkt i erfaring og kompetencer i forhold til stillingen.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag den 11. august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte politisk konsulent Signe Rázga Agnild på tlf. 28 98 30 02 eller sekretariatschef Anders Elbo på tlf. 28 98 30 13.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077967