Konsulent til ambitiøs analyse- og strategienhed i Frederiksberg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig og metodisk stærk konsulent med evne til at løse komplekse analytiske problemstillinger til Frederiksberg Kommunes tværgående analyse- og strategienhed. 

Bliv en del af et ambitiøst analysemiljø, der brænder for den offentlige sektor

Analyse og Strategi er forankret centralt under kommunaldirektøren og har til opgave at understøtte hele direktionen samt den faglige ledelse i at styrke kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen på tværs af fagområder. Det gør vi ved at udarbejde større transformative analyser og strategier, der skal sikre et solidt fagligt grundlag for vigtige beslutninger, der udvikler Frederiksberg Kommune. Det kunne fx være, hvordan kommunen sikrer et sammenhængende og nært sundhedsvæsen på Frederiksberg, eller hvilke fokusområder der skal indgå i en ny strategi for digitalisering.

Du bliver en del af en enhed på 10 medarbejdere, hvor vi har en klar målsætning om at blive et af de allerbedste offentlige analyse- og strategimiljøer. Det er derfor afgørende, at du er nysgerrig, motiveres af at tænke nyt og har mod på en stejl læringskurve. 

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du:

  • Bliver oplært og arbejder med en analytisk værktøjskasse på niveau med de førende konsulenthuse.
  • Får mulighed for at anvende og udvikle dine analytiske kompetencer hver dag helt tæt på virkeligheden på tværs af kommunens mange varierende opgaver (sundhed, økonomistyring, socialt udsatte, byudvikling, ældrepleje, digitalisering, bæredygtighed, mv.)
  • Kommer med i maskinrummet tæt på direktionen og den faglige ledelse, hvor vigtige beslutninger træffes.
  • Bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor kreativ problemløsning og ideudvikling er en del af hverdagen.
  • Indgår i en struktureret feedbackkultur, der har til formål at sikre kontinuerlig og accelereret personlig og faglig læring. 
  • Får muligheden for at arbejde tæt sammen med forskellige fagligheder bredt i organisationen. 
  • Bliver en del af en uformel afdeling, hvor højt til loftet og kort til et grin kombineres med et højt ambitionsniveau om at være en af Danmarks bedste arbejdspladser både fagligt og socialt.

Vores forventninger til dig

Vi søger konsulenter, som trives med både kvantitative og kvalitative opgaver på tværs af enhedens opgaveportefølje. Du skal altså gerne kunne se dig selv i alt fra dataanalyser til facilitering af workshops. Vi lægger dertil vægt på, at du: 

  • Er passioneret omkring den offentlige sektor og brænder for at gøre en forskel.
  • Er metodisk og analytisk stærk samt har sans for at opstille kloge løsninger på komplekse problemstillinger.
  • Kan sætte dig hurtigt ind i komplicerede tekniske områder og samtidig evner at kommunikere komplekse problemstillinger letforståeligt både skriftligt og mundtligt på topledelsesniveau.
  • Har relevant erfaring - gerne fra et konsulenthus og /eller analysekontor. 
  • Har stærke samarbejdsevner og kan navigere i en stor, kompleks organisation, hvor resultater skabes sammen med forskellige mennesker og faggrupper.
  • Er en holdspiller med et stærkt ønske om at lykkes som enhed.
  • Har opnået gode resultater fra en relevant videregående uddannelse (fx cand.polit, cand.scient.pol, cand.oecon., cand.scient.soc., cand.merc.pol mv.).

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med indplacering efter erfaring som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent. Forventet tiltrædelse mellem d. 1. juni og 1. august 2024. For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte projektleder Emma Teresa Krogh Thomasen på tlf. 28 98 26 51. Send din ansøgning, CV, fulde karakterbevis fra din uddannelse og eventuelt yderligere materiale senest d. 6. maj 2024 kl. 12:00. Samtaler afholdes forventeligt d. 21. og 22. maj.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Analyse, Strategi og Digitalisering, Rådhuset, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030359

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet