BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Kastanjehavens køkken på Frederiksberg tilbereder vi dagligt omkring 450 lækre og nærende måltider til tre plejecentre og en døgnrehabiliteringsenhed. Vores køkken spiller en afgørende rolle i at fremme beboernes sundhed og velvære, hvor vi er dedikerede til at tilberede hjemmelavede mad af højeste ernæringsmæssige kvalitet. Hver menu er nøje sammensat for at opfylde borgernes behov og forbedre deres livskvalitet.
Vores køkken er stolt indehaver af Det Økologiske Spisemærke i guld, og vi går forrest med en konkret bæredygtighedsstrategi der blandt andet fokuserer på egenproduktion, optimal fødevareudnyttelse og reduktion af emballage, for at minimere vores miljøaftryk, sikre en ansvarlig ressourceanvendelse og skabe en sundere fremtid for både vores borgere og nærmiljø.
Vi søger en medarbejder med en køkkenfaglig uddannelse, og forventer, at du:
- har høj faglighed, gerne med ambitioner for det gode måltid til den ældre borger
- har erfaring med økologiomlægning og fokus på bæredygtighed
- kan deltage i produktionsudvikling herunder smagstest af nye opskrifter/produkter med henblik på videreudvikling af køkkenets tilbud
- har erfaring med madproduktion i forhold til kølemad, især med hovedfokus på kost til småtspisende og dysfagikost
- har en innovativ tilgang til opgaveløsningen, herunder kunne prioritere opgaverne
- kan indgå i en respekt- og tillidsfuld dialog med kolleger
- har en selvstændig og ansvarsfuld natur og nyder at have mange bolde i luften
- har et godt humør og en positiv indstilling til arbejdet
- har gode samarbejdsevner
- kan følge opskrifter og produktionsplaner
Vi tilbyder:
- at du bliver en del af et engageret tværfagligt team
- en stilling, hvor der er rig mulighed for selv at præge dagligdagen
- alsidige arbejdsopgaver
- en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde
- et spændende og udfordrende job med mulighed for kompetenceudvikling.
Stillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet 7.00-15.00, mandag til fredag, der kan forekomme weekend og helligdagsarbejde. Stillingen vil være til besættelse efter aftale, løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist, senest 29. november 2024. Samtaler vil foregå løbende efter aftale, i tidsrummet 7.00-14.00, mandag-fredag.
Yderligere oplysninger vedr. stillingen kan rettes til Køkkenchef Gitte Bangsgaard på tlf. 28983440 eller mail. gikr01@frederiksberg.dk.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Troels-Lunds Vej 25 , 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147963