BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en klinisk underviser i fysioterapi til en fast stilling på 37 timer til Neurorehabiliteringsenheden på Østervang i Frederiksberg kommune. Tiltrædelse 1.1.2024.
Dine arbejdsopgaver er at varetage klinisk undervisning af fysioterapeutstuderende fra Københavns Profissionsskole (KP). Du vil være ansvarlig for 2-3 studerende til 1.,2. og 6 semester. Den kliniske undervisning vil tage afsæt i hjerneskaderehabilitering i form af genoptræning og rehabilitering i et kommunalt regi. I perioder hvor der ikke er studerende vil du deltage i den daglige træning og rehabilitering af døgnenhedens borgere.
Vi forventer, at du
- Har erfaring som klinisk underviser
- Er nytænkende og har erfaring med hjerneskaderehabilitering og neurologi
- Har stor erfaring med tværfagligt samarbejde. Har god teamspirit med kollegaer i enheden og i huset Østervang (fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæd, neuropsykolog, sygeplejerske og plejepersonale, samt læger). Derudover vil der forventes et tæt samarbejde mellem dig og Østervangs anden kliniske underviser i fysioterapi (geriatrien), samt de andre kliniske undervisere tilkoblet Frederiksberg kommune og KP Fysioterapeutuddannelsen.
- Du er selvstændig, fleksibel og kan skabe overblik, samt initiere koordinering af semesterforløbene til gavn for de studerende, borgerne og dine kollegaer.
- God til at skabe netværk og relationer
- Du kan trives på en arbejdsplads der er i løbende forandring og du ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du har gode pædagogiske evner
- Du kan begå dig på engelsk i tilfælde af at vi modtager udenlandske studerende
- Et tæt tværfagligt samarbejde mellem alle enhedens personaler og dig som klinisk underviser
- En spændende arbejdsplads i udvikling med mulighed for såvel faglig, som personlig udvikling
- Et aktivt tværfagligt miljø med løbende god faglig sparring
- Løbende forskningsrelateret udvikling og ind imellem deltagelse i forskningsprojekter
- Stor seriøsitet i de ting vi gør, i balanceret samspil med en god portion humor.
- Et godt arbejdsmiljø og god trivsel
Neurorehabiliteringsenheden har 8 døgnrehabiliteringspladser for borgere med en erhvervet hjerneskade i aldersgruppen 18 - 65 år. Formålet med opholdet er at borgerne rehabiliteres, så de genvinder så mange fysiske, kognitive og sociale færdigheder som mulig. Resultatet der arbejdes mod er, at de kan klare hverdagen og leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv efterfølgende.
Institutionen Østervang rummer også et plejecenter med 116 boliger, et aktivitetscenter med 120 hjemmeboende borger, som kommer ind igennem ugen.
Som klinisk underviser vil du kunne trække på neurorehabiliteringsenhedens borgere. Du vil også have mulighed for at trække på neurologiske borgere fra både plejecenteret og aktivitetscenteret, samt Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering. Dette sker dog i samarbejde med de andre steders kliniske undervisere, hvis der mangler variation i de neurologiske diagnoser. Det betyder at du får en stor berøringsflade og mange samarbejdspartnere der skal koordineres med.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningen er betinget af en gyldig autorisation og fremvisning af straffeattest.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Leder af Trivselscenteret og Neurorehabiliteringsenheden Østervang, Lotte Dyrbye på lody02@frederiksberg.dk eller 2898 3560
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24.11.2023.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Godthåbsvej 83, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938084