Jurastuderende søges til spændende studenterjob med fokus på retssikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Jurastuderende søges til borgerrådgiverens kontor i Frederiksberg Kommune

Hvis du interesserer dig for retssikkerhed og forvaltningsret, får du her en virkelig god mulighed for at udvikle dine kompetencer og samtidig hjælpe borgere, der føler sig i klemme i systemet eller savner råd og vejledning. 

Er du fagligt stærk og engageret i juridiske spørgsmål og har du samtidig flair for administrative opgaver, så er jobbet her forhåbentlig noget for dig. 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med borgerrådgiveren, som har fokus på borgernes retssikkerhed og skal bidrage til at skabe god dialog mellem borgerne og forvaltningen. Borgerrådgiverfunktionen er uafhængig af forvaltningen, idet borgerrådgiveren er ansat direkte af Kommunalbestyrelsen. 

Dine opgaver:

Som studentermedhjælper kommer du til at varetage forskellige administrative opgaver, som er vigtige for at håndtere og dokumentere henvendelserne korrekt. Du skal desuden besvare henvendelser fra borgerne. Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer sager, som dog har det til fælles, at forvaltningsret er omdrejningspunktet. 

Dine arbejdsopgaver vil også bestå i at læse aktindsigter (nogle er +500 sider), hvor du skal komme med sagsfremstilling og din vurdering af hvad der er op og ned, hvorefter vi skal drøfte sagen. 

Ydermere vil det være en fordel, hvis du har erfaring med Excel da der føres registreringer og statistik af sager i dette program. 

Hvem er du:

Du har først og fremmest engagement og gåpåmod

Du er fagligt dygtig og har haft grundlæggende forvaltningsret på jurastudiet

Du kan bevare overblikket og holde ”øjnene på bolden” når du læser større aktindsigter med +500 sider

Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

Du trives i en stilling, hvor du har frihed under ansvar.

Du får:

Et spændende og meget alsidigt job

Mulighed for at dygtiggøre dig og få praktisk erfaring i en offentlig forvaltning

En ugentlig arbejdstid på 8 timer med tilrettelæggelse af arbejdstiden efter aftale.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger

Er du nysgerrig på jobbet? Så læs mere her: https://www.frederiksberg.dk/borgerraadgiver eller kontakt borgerrådgiver Annette Gregersen, tlf. 28 98 20 20.

Ansøgningsfristen er den 2. september 2024 med tiltrædelse snarest muligt. 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Borgerrådgiver, Smallegade, 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098571

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet