IT løsningsarkitekt (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at arbejde med it-arkitektur og være med til at videreudvikle arkitekturområdet på CBS med principper, metoder og standarder? Så har vi en spændende stilling til dig.

Vi søger endnu en løsningsarkitekt, som sammen med de øvrige arkitekter, enterprisearkitekter, infrastrukturarkitekter og informationsarkitekter, kan tage ansvar for den samlede arkitektur og bringe den ind i vores projekter. Du får dermed mulighed for stor indflydelse på udviklingen af CBS’ it-landskab i fremtiden.

Vi har fokus på konsolidering og standardisering, og vi styrer vores teknologiske rejse ved hjælp af vores teknologistrategi, som sætter rammerne for, hvilke teknologier der anvendes. CBS prioriterer både Open Source, Microsoft samt Cloud teknologier. Det er vigtigt, at de tre områder spiller optimalt sammen ud fra et blik for helheden og for teknologiernes fordele og ulemper. Vi bygger integrationer mellem systemer via SOA og arbejder henimod en mere sammenhængende arkitektur for hele CBS’ systemlandskab.

Du bliver en del af teamet af fire løsningsarkitekter og en informationsarkitekt, som sammen deler ansvaret for arkitekturen på både systemer til kerneforretningen, studieadministration, og det administrative område. Foruden dette deltager du som medlem i det tværorganisatoriske Arkitekturforum sammen med arkitekter fra de øvrige enheder i It-afdelingen samt It-afdelingens business partner. Det er derfor vigtigt at du har lyst til samarbejde men også kan løfte opgaver selvstændigt.

Dine primære arbejdsopgaver

Du er primært ansvarlig for at rådgive og designe tekniske løsninger i samarbejde med projekter og dermed sikre at disse overholder CBS’ retningslinjer. Hovedopgaverne er derfor:

  • Medansvarlig via Arkitektforum for vedligeholdelse, overholdelse og formidling af vores teknologistrategi, med fokus på anvendelse af standardfunktionalitet, genbrug og livscyklus.
  • Rådgive og bidrage med udarbejdelsen af løsningsbeskrivelser i samarbejde med de øvrige arkitekter og projektgrupper.
  • Tænke helhedsorienteret på tværs af projekter og domæner.
  • Sparring om og udarbejde anbefalinger af teknologivalg, fælles retningslinjer for kode, dokumentation osv. og dermed sikre at alle går i samme retning.
  • Bidrage til en høj kvalitet i udviklingen af applikations- og datamiljøet med fokus på god arkitektur og struktureret test.
  • Sparring med projektledere og udviklere i og uden for projekter og review af materiale.
  • Ansvarlig arkitekt på aktuelle projekter.
  • Samarbejde med forretning om projektafklaring, inkl. designworkshops, kravspecificering, input til udbudsmateriale m.m.
  • Skabe overblik over eksisterende og målarkitektur

Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer af dig at
  • du har en relevant it-uddannelse og praktisk erfaring og forståelse for teknologi og arkitektur.
  • du ved ikke alt, men evner at samarbejde og finde vejen til at komme videre.
  • du evner at tage objektive beslutninger om teknologivalg og arbejder struktureret og analytisk.
  • du har gode kompetencer i kommunikation og synes om at formulere dig i skrift og tale og fx facilitere workshops.
  • du kan forstå og sætte dig ind i komplekse problemstillinger og skabe overblik.
  • du har erfaring med informationssikkerhed, da det er centralt for alle løsninger.

Desuden vil det være en fordel hvis du har kendskab til:
  • Fællesoffentlig Digital Arkitektur rammeværket
  • Brug af modelleringsmetoder og -værktøjer f.eks. UML, BPMN eller ArchiMate.
  • Integration af systemer og data via SOA

Dertil vil det være en fordel hvis du har interesse for begrebs- og informationsmodellering og kan deltage i arbejdet med datamodellering og sparre med vores Informationsarkitekt.

Du skal kunne forstå og tale dansk. Derudover skal du også beherske engelsk på et niveau, så du kan indgå i arbejdsgrupper, hvor arbejdssproget er engelsk.

It-afdelingen
I It-afdelingen er vi ca. 80 medarbejdere fordelt på support, drift, projektledelse, enterprise arkitektur og systemintegration. Vi leverer omkostningseffektive it-løsninger af høj kvalitet til CBS' studerende og medarbejdere, der er helt afhængige af solide og stabile løsninger, som understøtter CBS’ kerneprocesser. Vi vægter åbenhed, initiativ og samarbejde på tværs meget højt og ser det som vores fornemste opgave sammen at levere forretningsdrevet it til CBS.

Vi har i det daglige fokus på at styre opgaver og projekter professionelt med værktøjer som Jira og GIT og tilstræber at organisere arbejdet struktureret med inspiration fra ITIL og Kanban og har fokus på til stadighed at udvikle processer, arbejdsmetoder og kompetencer.

Stillingen hører til enheden Systemintegration, som består af 28 engagerede udviklere og arkitekter, som varetager hovedopgaverne i forbindelse med udvikling og vedligehold af applikationsmiljøerne og har ansvaret for udvikling af it-systemer og integration af systemer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Brian Klang telefon +45 41 85 21 03 eller e-mail: bkl.it@cbs.dk

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket ”Ansøg”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 08-05-2024

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036940

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet