BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være med til opstart af en ny it-drifts- og forvaltningsenhed, som skal varetage drift- og videreudvikling af applikationer til International Samarbejde? Vores kontor er i rivende udvikling, og vi står nu og mangler en it-driftstekniker, som med deres IT-Drift- og ITIL-kompetencer vil være med til opbygningen af et toptunet 2nd. level support team.
Om Jobbet
Som IT Driftstekniker i ”International Samarbejde” kontoret bliver du en del af en IT support- og forvaltningsenhed i en agil teamstruktur. Kontoret er frontløbere for 2nd level support og automatiseret drift af egenudviklede IT-systemer og har en bred viden og dyb teknisk indsigt i applikationerne og deres tilhørende IT-infrastruktur.
I kontorets support og driftsteam er der pt. tre medlemmer. Teamet har en uformel omgangstone og har stor selvbestemmelse inden for rammerne af kontorets vision. Vi arbejder ud fra principperne: continuous Integration, continuous delivery, agil software udvikling og grundlæggende database viden.
Som vores nye it-driftstekniker kommer du bl.a. til at arbejde med:
- drift og vedligehold af eksisterende og kommende applikationer herunder incidenthåndtering, problemmanagement, vedligehold og patch.
- support af udviklingsteams, herunder hjælp til dokumentation og bestillinger af miljøer, integrationer o.s.v.
- 2. line support af kunder
- automatisering af drift og udviklingsmiljøer.
Vi søger dig der har et par års erfaring med 2nd level applikationssupport i større skala fra store IT-organisationer med mange systemer med forskellige serviceniveauer.
Derudover har du erfaring med drift af systemer på Linux og/eller lyst til at lære dette, hvis din erfaring stammer fra Windows platformen.
Du er derudover samarbejdsvillig og nyder at løse incidents i samarbejde med kollegaer. Du har erfaring med at lokalisere fejl, berige og evt. løse incident, eller sende til rette 3. level support. Derudover har du erfaring med at drive sager i den rette retning, så tingene ikke går i stå.
Det vil samtidig være en fordel, hvis du har interesse for, eller kendskab til, nogle af disse områder:
- Linux serverdrift
- Open source
- Oracle/Postgres
- Certificater
- Git / Docker / Bash
Hvad tilbyder vi?
Kontoret for Internationalt Samarbejde har ansvaret for applikationerne vedrørende dataudveksling både nationalt og internationalt.
Vi er ambitiøse, ansvarlige og du får professionelle og kvalitetsbevidste kollegaer med fokus på faglighed og skatteforvaltningens behov. Vi lægger vægt på vidensdeling, løbende udvikling og læring samt at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Vi sørger for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du hurtigt kan blive en del af teamet. Du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med, at der i UFST er gode muligheder for kompetenceudvikling. UFST har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor du som medarbejdere har mulighed for at netværke med hinanden uden for de vante rammer.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, gerne eksamenspapirer og evt. udtalelser via linket ”Søg stillingen” senest 2. april. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Lars Aagaard-Kirkeby på telefon: 72372173
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Der kan indgå persontest og logiktest i forbindelse med rekrutteringsforløbet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011396