BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Finansiering søger et antal instruktorer til Statistik med ansættelse i maksimalt 3 år.
Stillingen som instruktor er en deltidsstilling med egne undervisningsopgaver. Undervisningen foregår på et grundlæggende niveau og som supplement til den undervisning, som varetages af undervisere på lektor- eller professorniveau.
Ansvarsområder
Stillingen som instruktor omfatter selvstændige undervisningsopgaver på HA Almen-studiet i dagtimerne. Undervisningen består i gennemførelse af ugentlige opgaveregningstimer og supplerede studiecafé-timer.
Derudover omfatter stillingen løbende deltagelse i instruktormøder med fagets øvrige undervisere samt deltagelse i et indledende pædagogisk underviserkursus.
Undervisningen i faget omfatter grundlæggende statistik og sandsynlighedsregning med hovedvægt på fordelingsgenkendelse, hypotesetest, lineær og logistisk regression samt tidsrækkeanalyse.
Kvalifikationer
Ansøger skal have enten en eksamen på bachelorniveau, have afsluttet mindst 2 års studier på et relevant bachelor program eller have tilsvarende kvalifikationer. Der bliver desuden lagt vægt på ansøgerens undervisningspotentiale (både pædagogisk tilgang og præsentationsteknik).
Yderligere information
For yderligere information kontakt venligst lektor Mads Stenbo Nielsen, Institut for Finansiering, telefon: +45 38 15 36 02, e-mail: msn.fi@cbs.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. Lønnen vil blive udbetalt for de lagte timer, der indberettes via LOENUA. Timelønnen er på nuværende tidspunkt kr. 248,01 pr. time samt pensionsbidrag på 1,78%.
De ugentlige opgaveregningstimer består som udgangspunkt af 6 lektioner pr. uge, hvor de afholdte lektioner ganges med forberedelsesnorm 2,5. Studiecafé-timerne omfatter som udgangspunkt deltagelse i ca. 5 gange af 4 lektioner pr. semester (med forberedelsesnorm 1).
CBS' direktion har besluttet, at alle instruktorer, som ansættes på CBS, skal deltage i et instruktor-introduktionskursus arrangeret af Teaching & Learning - du kan læse mere om kurserne for instruktorerne i dette link.
Formålet med kurset er at indføre underviserne i generelle universitetspædagogiske principper og specifikt præsentere og øve de undervisningsmetoder og læringsformer, der anvendes på et universitet.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Ansøgning
Ansøgning bedes indsendt via det elektroniske rekrutteringssystem ved at benytte nedenstående link.
Ansøgningsfristen er 29. maj 2024. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i starten af juni.
Ansøgning skal indeholde
* Motiveret ansøgning
* Karakterudskrift
* Dokumentation for eventuel tidligere undervisningserfaring og/eller anden relevant erhvervserfaring
* CV
Ansøgerne vil blive bedømt af en lektor, som er ansat ved Copenhagen Business School.
Du kan læse mere om Copenhagen Business School og instituttet på www.cbs.dk.
Ansøgningsfrist: 29-05-2024
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049292