Ingeborggården: Ergoterapeut søges til Ingeborggården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Plejehjemmet Ingeborggården er et hus i udvikling og derfor søger vi nu en ergoterapeut på 37 timer. Du vil blive en del af et team som består af én afdelingsleder, én ergoterapeuter og to fysioterapeuter.

På Ingeborggården ønsker vi at skabe en tryg hverdag med et godt socialt liv for vores beboere. De skal tilbydes aktivitet og træning, der understøtter en meningsfuld tilværelse. Vi søger en kollega som har lyst til at være i tæt kontakt med beboerne og som arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i deres ønsker og behov. Vi skal gribe, understøtte og udvikle beboernes ressourcer og initiativer. Og vi skal sætte os ind i deres livshistorie og tage afsæt i den i forhold til at skabe en hverdag med størst mulig livskvalitet/mening.

Vi lægger vægt på glæde og omsorg for vores beboere og kollegaer.

Vi ser frem til at få en ny kollega, der:

  • Ønsker at arbejde med aktiviteter som er meningsfyldte for beboerne
  • Har teoretisk og praktisk erfaring med dysfagi
  • Ønsker at arbejde med den geriatriske borger og alt hvad det kan indebære
  • Er i stand til, at arbejde tværfagligt, internt og eksternt
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og fleksibelt, samt prioritere og koordinere arbejdsopgaver
  • Trives i at være med til at sætte retning
  • Brænder for at sætte faglighed på dagsordenen i mange sammenhænge
  • Er initiativrig
  • Bidrager til trivsel og god kommunikation
Ergoterapeuternes hovedarbejdsområder:
  • Planlægning og strukturering af hverdagsaktiviteter, både i grupper og individuelt, årstidsbestemte aktiviteter, mindre og større ture ud af huset.
  • ADL vurderinger
  • Udarbejdelse af APV i samarbejde med plejepersonalet
  • Spisevurderinger
Træning – individuelt og i gruppe – både genoptrænings- og vedligeholdelsestræning
  • Supervision i.f.t. selvtræning
  • Hjælpemidler: Ansøgning, indkøb og implementering
  • Dokumentation i CURA
  • Kommunikation med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • Deltagelse i beboerkonferencer, indflytningssamtaler og dialogmøder med afdelingerne
Ingeborggården er i gang med en omfattende modernisering, der forventes færdig i 2025. I dag er der 145 boliger fordelt på to matrikler. I 2025 vil der være 200 moderne plejeboliger og flotte udendørsfaciliteter samlet på én matrikel.
Sammen med teamet skal du være med til at skabe en ny struktur i aktivitets- og træningsafdelingen og implementere den. 
Der er fokus på at få etableret et optimalt socialt liv for alle beboere i samspil med plejepersonalet.
 
Din daglige arbejdsgang vil være på begge matrikler, indtil sammenlægningen i 2025. Terapeuterne har fælles kontorfaciliteter, og vi arbejder tæt sammen i Træning og Aktivitet. Derudover er vi en del af en stor medarbejdergruppe der skal fungere optimalt på kryds og tværs til beboernes fordel.

Vi lægger vægt på at følge med i den faglige udvikling, og der er mulighed for at deltage i kurser og videreuddannelser. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ergoterapeut Katrine på tlf. 28 98 22 88, eller
Leder for aktivitet og træning, Signe Bach Damm på tlf. 28 98 06 31

Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 06.10.2023
Tiltrædelse: snarest muligt eller efter aftale.
Der vil afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ingeborggården, Troels-Lunds Vej 27-29, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=0dfdbdb6-02b9-4d0c-b14a-da9e47c13740

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910136

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet