Informationsarkitekt med appetit på komplekse digitale transformationer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du solid erfaring som informationsarkitekt og er du i stand til at omsætte forretningsbehov til datamodeller i en målarkitektur, der understøtter af de fremtidige behov på Motordomænet? Har du lyst til at være med til at drive udarbejdelsen af roadmaps, målbilleder og løsningsarktektur? Så er det måske dig, vi søger til Center for Motor.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har vi ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af it-systemer og dataløsninger i Skatteministeriets koncern. Vi udvikler løsninger, der sikrer, at Skatteforvaltningen har teknologisk tidssvarende, brugerorienterede it-løsninger af høj kvalitet, som både overholder gældende krav og it-standarder, og lever op til forretningens ønsker, ny lovgivning med videre. På den måde skaber vi fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor – til gavn for hele samfundet.

Bliv en del af et fagligt, stærkt miljø på motorområdet
Du bliver en del af Center for Motor, som har ansvaret for både drift, videreudvikling og modernisering af it-systemer til Motorstyrelsen. Da Center for Motor er et nyetableret center – ligesom moderniseringsindsatserne er i deres spæde start, vil du få mulighed for at præge såvel kulturen i centeret som ways-of-working inden for motordomænet. I dag består Center for Motor af ca. 17 medarbejdere, og vi forventer inden for de kommende år at blive 25-30 medarbejdere. Du vil arbejde sammen med en gruppe professionelle kolleger med forskellig uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø.

Centret spiller en afgørende rolle i understøttelsen af Motorstyrelsens forretning, samt i at sikre driften, videreudviklingen og den langsigtede modernisering af it-systemerne for Motorstyrelsen. Der må derfor også forventes jævnlige rejsedage til Aalborg, hvor Motorstyrelsen er beliggende. Vi prioriterer læring og arbejdsglæde højt, og vores arbejdsmiljø er uformelt og positivt. Vi holder til i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg, tæt på Flintholm Station, og vi har gratis parkering i kælderen.

Informationsarkitekt med blik for både detaljer og strategiske målsætninger
Som Informationsarkitekt får du en nøglerolle i den langsigtede modernisering motordomænet, som det Digitale Motor Register (DMR), Motorstyrelsens vigtigste system til registrering og afgiftsberegning af alle køretøjer indregistreret i Danmark, indgår i. I samarbejde med andre erfarne arkitekter, forretningsanalytikere, drifts- og forretningsspecialister, hvor med din hjemmebane inden for informationsarkitekturprodukter og -metoder og begrebs- og datamodellering, er du med til at omsætte forretningens visioner til konkrete initiativer i et realiserbart roadmap.

Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Samarbejde med Motorstyrelsen forstå deres datamæssige behov og krav, og omsætte disse til en it-målarkitektur og et eksekverbart domæne roadmap
  • Specificere og opbygge en bæredygtig informationsarkitektur for motordomænet baseret på den Fælles­offentlig digital arkitektur
  • Deltage i udarbejdelsen af forretningsmæssige anbefalinger og arkitekturindstillinger
  • Agere som en kompetent rådgiver for ledelsen og drive selvstændige initiativer inden for dine kernekompetencer
Opgaverne stiller store krav til din erfaring som informationsarkitekt, erfaring med agile udviklingsmetoder og forståelse for samspillet mellem data og forretning. Da rollen er central i samarbejdet med nøgleinteressenter, er erfaring og interesse i interessenthåndtering afgørende i opgaveløsningen.

Struktureret og processtærk profil med gode formidlingsevner

Du har formentlig en relevant uddannelse på kandidatniveau, fx som cand.merc.dat., cand.it. eller cand.polyt. Det vigtigste er dog din dybe forståelse for informationsarkitektur og forretning, og din erfaring med forretningstransformation.

Opgaverne stiller store krav til dine skriftlige formidlingsevner og faciliteringsevner, din sans for struktur og detaljer samt din evne til at samarbejde med mange interessenter. Du evner at opbygge bæredygtige partnerskaber og mestrer interessenthåndtering. Du har erfaring med ledelsesrapportering, og trives med en høj grad af selvstændighed. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation, er vant til at have mange bolde i luften og følge opgaver helt i mål.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 14. april 2024. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Slot Nielsen på 7237 4180.

Der vil indgå personlighedsanalyse og logisk test i forbindelse med rekrutteringsforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og reference.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.   Osvad Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019362

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet