Implementeringsprofil til uddannelsesaktiviteter og-kommunikation for stort it-transformationsprojekt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at være med til at udvikle intern uddannelse og af at være udførende på en vifte af kommunikationsopgaver i et centralt digitaliseringsprojekt? Kan du holde overblikket i en omskiftelig hverdag med mange interessenter og bolde i luften? Så kan du være vores nye kollega i SKAT Ligning Proces.

Din kommende arbejdsplads
Et velfungerende sagsbehandlingssystem er et fundamentalt arbejdsredskab for mere end 3.000 sagsbehandlere på tværs af Skatteforvaltningens syv styrelser. Den nuværende løsning, SKAT Ligning, er af ældre dato og skal erstattes med en mere tidssvarende. Det er en kompleks it-projektopgave med stort koncernledelsesfokus. Moderniseringsopgaven udgør en af de største forretningsmæssige transformationer, som Skattestyrelsen vil stå over for i en årrække. Det skyldes, at mange sagsbehandlere berøres, og at et nyt system utvivlsomt vil udgøre en væsentlig forandring i hverdagen. Derfor er det afgørende, at sagsbehandlere i det nuværende system bliver holdt opdateret om projektets fremgang, inddrages mht. til sparring og klædes godt på, når en ny løsning skal tages i brug.

I en nyoprettet stilling skal du være med til at sikre projektets fremdrift via udvikling og drift af interne uddannelsestilbud, kommunikation og forandringsaktiviteter. Din målrettede indsats understøtter organisatorisk implementering af en ny sagsbehandlingsløsning. Du får en varieret hverdag, hvor du bl.a. afholder workshops og forbereder uddannelsesplaner. Du er med til at konceptualisere nye ideer, sikrer, at de bliver ført ud i livet og bidrager til projektindsatsens overordnede mål. Sideløbende med at den ny it-løsning bliver udviklet, bliver det nuværende SKAT Ligning driftet og vedligeholdt. Denne opgave bidrager du også til, når du evaluerer og udvikler uddannelsesprogrammer for nye sagsbehandlere, vejledningsmateriale mv. Som ansvarlig for organisatorisk implementering bliver din rolle derfor at deltage i både drift/proces- og projektarbejde i samarbejde med både procesejere og projektteamet.

Den ideelle kandidat:

  • Har erfaring med organisatorisk implementering og udvikling af interne uddannelser i digitaliseringsprojekter
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med både individuelle leverancer og opgaver forankret i teamet.
  • Mestrer både skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Har gode analytiske kompetencer og kan hurtigt sætte sig ind i nye komplekse projekter
  • Er en vigtig drivkraft i interessenthåndtering
  • Er i stand til at lære fra sig
  • Trives i et omskifteligt miljø, som kræver fleksibilitet
Det er en fordel, at du har erfaring fra it-projekter eller digitaliseringsindsatser med fokus på organisatorisk implementering. Du kan også være nyuddannet med akademiske færdigheder, stærke faglige værktøjer i rygsækken og ambitioner om en koncentreret udviklingsrejse i første del af din karriere. Vigtigst er dog din evne til at bidrage i alle faser af forandringsprocessen: Fra idegenerering og konceptualisering til implementering, drift og evaluering af aktiviteter med fokus på uddannelse og kompetenceopbygning. Du sikrer overblik over egne og teamets leverancer i en hverdag, der er spændende og til tider travl med flere korte deadlines.

Vi kan tilbyde dig
Organisatorisk bliver du ansat i Skattestyrelsens fagområde Jura i en nyoprettet enhed med ansvar for SKAT Ligning Proces. I kontoret får du fem engagerede kolleger, som udgør procesejerteamet. Vi er et lille og dynamisk kontor, der løser opgaver med høj grad af opmærksomhed fra topledelsen. Vi lægger vægt på gode udviklingsmuligheder, gensidig og konstruktiv feedback og på at udnytte vores ret forskellige uddannelses- og kompetenceprofiler.

Du arbejder desuden tæt sammen med kolleger fra vores it-partnere i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og er i løbende dialog med superbrugere, sagsbehandlere, som hver dag er afhængig af at kunne anvende SKAT Ligning som et fundamentalt, digitalg arbejdsredskab.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send senest din ansøgning samt CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer senest fredag d. 26. februar 2024 kl.12.00 via linket ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og 11. Der kan indgå en case og test som led i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Tiltrædelse 1. maj 2024 eller snarest muligt.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Henrik Bjørgo, telefon 72 37 94 20. På dagene 19.-22. februar kl. 14-16 har Henrik særligt reserveret telefontid til at besvare spørgsmål om stillingen, men du er selvfølgelig velkommen til at tage kontakt på andre tidspunkter.

​Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

​Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S. En del af dine arbejdsdage vil du arbejde på adressen Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frb., hvor projektteamet har hjemme.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet